Spring til indhold

Pál Kadosa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Pal Kadosa)
Pál Kadosa
Personlig information
FødtVeisz Pál Rediger på Wikidata
6. september 1903 Rediger på Wikidata
Levice, Slovakiet Rediger på Wikidata
Død30. marts 1983 (79 år) Rediger på Wikidata
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
GravstedKerepesi kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetUngarn Ungarsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFranz Liszt-akadamiet (til 1927) Rediger på Wikidata
Elev afArnold Székely Rediger på Wikidata
Medlem afAkademie der Künste der DDR,
frimureri Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmmusikkomponist, musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist, klassisk pianist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverFranz Liszt-akadamiet, Goldmark Musikskole Rediger på Wikidata
EleverZoltán Kocsis, György Kurtág Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMeritious Artist of Hungary (1953),
Storkunstner af Ungarn-prisen (1963),
Kossuthpris (1950, 1975),
Ferenc Erkel-prisen (1955, 1962) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pal Kadosa (født 6. september 1903 i Levice, død 30. marts 1983 i Budapest Ungarn) var en ungarsk komponist, lærer og pianist.

Kadosa hører til den vigtige generation af komponister i Ungarn, efter Bela Bartok og Zoltan Kodaly; Sidstnævnte studerede han komposition hos på Budapest Musikkonservatorium (1921-1927).

Han har skrevet 8 symfonier, kammersymfoni, orkesterværker, 4 klaverkoncerter, klaverstykker etc.

Kadosa er inspireret af Bela Bartok, Igor Stravinskij og Paul Hindemith, og bruger også elementer af tolvtone teknik i sine kompositioner. Kadosa har også undervist på Franz Liszt Academy bl.a. György Ligeti.

Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Kammersymfoni (1927) - for kammerorkester
  • Symfoni nr. 1 (1941–1942) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 (1948) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 (1953–1955) - for orkester
  • Symfoni nr. 4 (1958-1959) - for strygeorkester
  • Symfoni nr. 5 (1960-1961) - for orkester
  • Symfoni nr. 6 (1966) - for orkester
  • Symfoni nr. 7 (1967) - for orkester
  • Symfoni nr. 8 (1968) - for orkester
  • Sinfonietta (1974) - for orkester
  • Serenade (1945) - for orkester
  • 4 Klaverkoncerter (1931, 1953, 1966) - for klaver og orkester
  • 3 Strygekvartetter (1935, 1936, 1957)

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  • Om Pal Kadosa
    KomponisterSpire
    Denne biografi om en ungarnsk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
    Biografi