Spring til indhold

Sjællandske midtbane: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Commons-kategori
Niels Jensen tilføjet som kilde. Større stationsbilleder, Oldgård fjernet (nedrevet). Km med decimal i Standsningssteder. Småret.
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Denmark Railways 1932 Midtbanen.JPG|thumb|Banens placering]]
[[Fil:Denmark Railways 1932 Midtbanen.JPG|thumb|Banens placering]]
[[Fil:Næstved - Hillerød railway.png|thumb|Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød]]
[[Fil:Næstved - Hillerød railway.png|thumb|Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød]]
Den '''sjællandske midtbane''', også kaldet ''Midtbanen'' eller ''Den midtsjællandske jernbane'', er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på [[Sjælland]].
Den '''sjællandske midtbane''', også kaldet '''Midtbanen''' eller '''Den midtsjællandske jernbane''', er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på [[Sjælland]].


== Historie ==
== Historie ==
Den store [[Jernbaneloven af 27. maj 1908|jernbanelov fra 1908]] indeholdt en statsbane fra [[Næstved]] over [[Herlufmagle]], [[Glumsø]], Sandby, [[Ringsted]], [[Hvalsø]], [[Skibby]], [[Frederikssund]] og [[Slangerup]] til [[Hillerød]]. Det skulle være en enkeltsporet uindhegnet bane. Ved en lovændring i [[1917]] blev det besluttet at indhegne banen og at gøre Næstved-Ringsted til en dobbeltsporet hovedbane, som kunne aflaste den daværende sydbane via [[Køge]] og gøre turen København-Næstved 2 km kortere.
Den store [[Jernbaneloven af 27. maj 1908|jernbanelov fra 1908]] indeholdt en statsbane fra [[Næstved]] over [[Herlufmagle]], [[Glumsø]], Sandby, [[Ringsted]], [[Hvalsø]], [[Skibby]], [[Frederikssund]] og [[Slangerup]] til [[Hillerød]]. Det skulle være en enkeltsporet uindhegnet bane. Ved en lovændring i [[1917]] blev det besluttet at indhegne banen og at gøre Næstved-Ringsted til en dobbeltsporet hovedbane, som kunne aflaste den daværende sydbane via [[Køge]] og gøre turen København-Næstved 2 km kortere.


Det kuperede terræn krævede mange høje dæmninger og dybe gennemskæringer. For at undgå overskæringer i niveau blev der bygget mange broer, alene 11 mellem Ringsted og Hvalsø. Både i Ringsted og Frederikssund blev der opført nye stationsbygninger, der lå bedre for den nye bane.
Den dobbeltsporede strækning Næstved-Ringsted eksisterer stadig som en del af [[Sydbanen]]. Ringsted-Frederikssund blev nedlagt i [[1936]]. Hvalsø-Frederikssund blev dermed den danske jernbanestrækning, der har haft kortest levetid: 7½ år.

Den dobbeltsporede strækning Næstved-Ringsted eksisterer stadig og blev i [[1950'erne]] en del af [[Sydbanen]]s hovedstrækning. Ringsted-Frederikssund blev nedlagt i [[1936]]. Hvalsø-Frederikssund blev dermed den danske jernbanestrækning, der har haft kortest levetid: 7½ år.


Midtbanen skulle være ført videre til [[Hillerød]], hvor den kunne sluttes til den eksisterende bane Hillerød-[[Helsingør]]. Undervejs ville den også have fået forbindelse med [[Slangerupbanen]]. Strækningen Frederikssund-Hillerød blev aldrig færdig, men man var kommet langt med anlæg af broer, dæmninger og gennemskæringer inden projektet blev opgivet. Det forberedte [[tracé]] mellem Hillerød og [[Brødeskov]]/[[Nørre Herlev]] blev i [[1947]] udnyttet til en omlægning af [[Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane]].
Midtbanen skulle være ført videre til [[Hillerød]], hvor den kunne sluttes til den eksisterende bane Hillerød-[[Helsingør]]. Undervejs ville den også have fået forbindelse med [[Slangerupbanen]]. Strækningen Frederikssund-Hillerød blev aldrig færdig, men man var kommet langt med anlæg af broer, dæmninger og gennemskæringer inden projektet blev opgivet. Det forberedte [[tracé]] mellem Hillerød og [[Brødeskov]]/[[Nørre Herlev]] blev i [[1947]] udnyttet til en omlægning af [[Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane]].


[[Bro]]en over [[Roskilde Fjord]] ved Frederikssund blev pillet ned kort efter nedlæggelsen og genbrugt som [[jernbanebroen over Limfjorden]]. Også i Hvalsø blev Midtbanen genbrugt, idet [[Kalundborgbanen]] på nogle hundrede meter blev forlagt til Midtbanens spor.
[[Bro]]en over [[Roskilde Fjord]] ved Frederikssund blev pillet ned kort efter nedlæggelsen og genbrugt som [[jernbanebroen over Limfjorden]] i Aalborg. Også i Hvalsø blev Midtbanen genbrugt, idet [[Kalundborgbanen]] på nogle hundrede meter blev forlagt til Midtbanens spor.


== Strækningsdata ==
== Strækningsdata ==
Linje 18: Linje 20:
** Hvalsø-Frederikssund (34,1 km) 17. november [[1928]]
** Hvalsø-Frederikssund (34,1 km) 17. november [[1928]]
* [[Sporvidde]]: [[Normalspor|1.435 mm]]
* [[Sporvidde]]: [[Normalspor|1.435 mm]]
Ringsted-Frederikssund:
* Skinnevægt: 32 kg/m
* Skinnevægt: 37 kg/m
* Nedlagt: Ringsted-Frederikssund 15. maj [[1936]]
* Ballast: Sten
* Maks. hastighed: 70 km/t
* Maks. akseltryk: 13,5 t
* Nedlagt: 15. maj [[1936]]


== Standsningssteder (Ringsted-Frederikssund) ==
== Standsningssteder (Ringsted-Frederikssund) ==
* [[Ringsted Station|Ringsted station]] i km 0 – forbindelse med Næstved, [[København-Korsør-banen]] og [[Køge-Ringsted Banen]].
* [[Ringsted Station|Ringsted station]] i km 0,0 – forbindelse med Næstved, [[København-Korsør-banen]] og [[Køge-Ringsted Banen]].
* Knudslund trinbræt i km 5.
* Knudslund trinbræt i km 5,6.
* [[Ortved]] billetsalgssted i km 8.
* [[Ortved]] billetsalgssted i km 8,1.
* [[Jystrup]] station i km 12.
* [[Jystrup]] station i km 12,1.
* [[Skjoldenæsholm]] billetsalgssted i km 13.
* [[Skjoldenæsholm]] billetsalgssted i km 13,8.
* Oldgård station i km 17. Sjællands højest beliggende station, 84 m o.h.
* Oldgård station i km 17,0.
* Tingerup trinbræt i km 20.
* Tingerup trinbræt i km 20,0.
* [[Hvalsø Station|Hvalsø station]] i km 23 – forbindelse med Kalundborgbanen.
* [[Hvalsø Station|Hvalsø station]] i km 22,9 – forbindelse med Kalundborgbanen.
* Bjergskov trinbræt i 28.
* Bjergskov trinbræt i km 27,0.
* [[Kirke Såby]] station i km 30.
* [[Kirke Såby]] station i km 29,4.
* [[Torkilstrup (Lejre Kommune)|Torkilstrup]] i km 33.
* [[Torkilstrup (Lejre Kommune)|Torkilstrup]] i km 32,1.
* Rye trinbræt (uofficielt) i km 34.
* Rye trinbræt (uofficielt) i km 33,0.
* Jenslev trinbræt i km 36.
* Jenslev trinbræt i km 35,1.
* [[Kirke Hyllinge]] station i km 38.
* [[Kirke Hyllinge]] station i km 37,6.
* Biltris trinbræt i km 41.
* Biltris billetsalgssted i km 40,4.
* [[Skibby]] station i km 44.
* [[Skibby]] station i km 43,4.
* Bonderup Sjælland trinbræt i km 46.
* Bonderup Sjælland trinbræt i km 45,4.
* Krogstrup station i km 49.
* Krogstrup station i km 48,1.
* [[Lyngerup]] trinbræt i km 51.
* [[Lyngerup]] trinbræt i km 50,2.
* Femhøj billetsalgssted i km 53.
* Femhøj billetsalgssted i km 52,5.
* Kalvøvej trinbræt i km 57.
* Kalvøvej trinbræt i km 56,4.
* [[Frederikssund Station|Frederikssund station]] i km 58 – forbindelse med [[Frederikssundbanen]].
* [[Frederikssund Station|Frederikssund station]] i km 57,0 – forbindelse med [[Frederikssundbanen]].


=== Bevarede stationsbygninger ===
=== Bevarede stationsbygninger ===
Oldgård station, der lå på Svalmstrupvej 68 og var Sjællands højest beliggende station (84 m o.h.), er revet ned.
<gallery>
<gallery mode=packed heights=150px>
Fil:OrtvedStation.JPG|Ortved: Ortved Stationsvej 35
Fil:OrtvedStation.JPG|Ortved: Ortved Stationsvej 35
Fil:JystrupStationNØ.JPG|Jystrup: Skjoldenæsvej 31
Fil:JystrupStationNØ.JPG|Jystrup: Skjoldenæsvej 31
Fil:OldgårdStation.JPG|Oldgård: Svalmstrupvej 68
Fil:KirkeSåbyStation.JPG|Kirke Såby: Akacievej 4
Fil:KirkeSåbyStation.JPG|Kirke Såby: Akacievej 4
Fil:KirkeHyllingeStationSporsideSØ.JPG|Kirke Hyllinge: Stationsvej 14
Fil:KirkeHyllingeStationSporsideSØ.JPG|Kirke Hyllinge: Stationsvej 14
Linje 58: Linje 64:


== Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
== Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
9½ km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a. på [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]], hvor der ligger 1½ km skinner – dog med reduceret sporvidde til sporvognene – og over for Frederikssund, hvor banedæmningen stikker 850 m ud i [[Roskilde Fjord]].
9 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt. Desuden er der bevaret en del utilgængeligt banetracé: dæmninger på privat grund og tilgroede læbælter. Mange broer er bevaret, men enkelte er nedrevet for at spare yderligere vedligeholdelse. Broen ved Bonderup trinbræt blev i marts-april [[2009]] erstattet af en dæmning. I efteråret [[2012]] blev viadukten under Lindholmvej ved Slangerup revet ned.
<gallery>
<gallery>
Fil:Midtbanen02Balstrupvej.JPG|Stadig skinner fra Ringsted Station til Dyssegårdsvej
Fil:Midtbanen02Balstrupvej.JPG|Stadig skinner fra Ringsted Station til Dyssegårdsvej
Linje 65: Linje 71:
Fil:Midtbanen36SkjoldenæsvejV.JPG|Sti gennem skoven nord for sportspladsen i Jystrup
Fil:Midtbanen36SkjoldenæsvejV.JPG|Sti gennem skoven nord for sportspladsen i Jystrup
Fil:Midtbanen42SkjoldenæsholmGolfbane.JPG|Banedæmning på Skjoldenæsholm Golf Center
Fil:Midtbanen42SkjoldenæsholmGolfbane.JPG|Banedæmning på Skjoldenæsholm Golf Center
Fil:Midtbanen44SporvejsmuseetSØ.JPG|Dæmningen ved starten af sporvognsstrækningen.
Fil:Midtbanen48SporvejsmuseetTobaksmarken.JPG|[[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]]s skinner
Fil:Midtbanen48SporvejsmuseetTobaksmarken.JPG|Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms skinner
Fil:Midtbanen86BonderupvejN1.JPG|Nord for Bonderupvej
Fil:Midtbanen86BonderupvejN1.JPG|Nord for Bonderupvej
Fil:Midtbanen93RoskildeFjord.JPG|På vej ud i Roskilde Fjord
Fil:Midtbanen93RoskildeFjord.JPG|På vej ud i Roskilde Fjord
Linje 71: Linje 78:
Fil:Midtbanen97LindholmvejViadukt.jpg|Den nu nedrevne viadukt under Lindholmvej
Fil:Midtbanen97LindholmvejViadukt.jpg|Den nu nedrevne viadukt under Lindholmvej
</gallery>
</gallery>
Desuden er der bevaret en del utilgængeligt banetracé: dæmninger på privat grund og tilgroede læbælter. Mange broer er bevaret, men enkelte er revet ned for at spare yderligere vedligeholdelse. Broen ved Bonderup trinbræt blev i marts-april [[2009]] erstattet af en dæmning. I efteråret [[2012]] blev viadukten under Lindholmvej ved Slangerup revet ned.


== Eksterne kilder/henvisninger ==
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Commonscat|Midtbanen}}
{{Commonscat|Midtbanen}}
* Niels Jensen: ''Danske jernbaner 1847-1972''. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, s. 208 f. & 210 f. & 218 f.
* [http://danskejernbaner.dk/index.php?direct_page=vis.bane.php&BANE_ID=25&content=Midtbanen-paa-Sjaelland-DSB Dansk jernbanehistorie gennem billeder og data: Midtbanen på Sjælland]
* [http://danskejernbaner.dk/index.php?direct_page=vis.bane.php&BANE_ID=25&content=Midtbanen-paa-Sjaelland-DSB Dansk jernbanehistorie gennem billeder og data: Midtbanen på Sjælland]
* [http://evp.dk/index.php?page=midtsjallandsbanen EVP (Erik V. Pedersen): Midtsjællandsbanens stationer Hillerød-Ringsted]
* [http://evp.dk/index.php?page=midtsjallandsbanen EVP (Erik V. Pedersen): Midtsjællandsbanens stationer Hillerød-Ringsted]
Linje 82: Linje 91:
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]]
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]]
* [[Danske jernbaner]]
* [[Danske jernbaner]]
{{coord wd}}


[[Kategori:Jernbanestrækninger i Danmark]]
[[Kategori:Jernbanestrækninger i Danmark]]

Versionen fra 10. jan. 2017, 18:36

Banens placering
Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød

Den sjællandske midtbane, også kaldet Midtbanen eller Den midtsjællandske jernbane, er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på Sjælland.

Historie

Den store jernbanelov fra 1908 indeholdt en statsbane fra Næstved over Herlufmagle, Glumsø, Sandby, Ringsted, Hvalsø, Skibby, Frederikssund og Slangerup til Hillerød. Det skulle være en enkeltsporet uindhegnet bane. Ved en lovændring i 1917 blev det besluttet at indhegne banen og at gøre Næstved-Ringsted til en dobbeltsporet hovedbane, som kunne aflaste den daværende sydbane via Køge og gøre turen København-Næstved 2 km kortere.

Det kuperede terræn krævede mange høje dæmninger og dybe gennemskæringer. For at undgå overskæringer i niveau blev der bygget mange broer, alene 11 mellem Ringsted og Hvalsø. Både i Ringsted og Frederikssund blev der opført nye stationsbygninger, der lå bedre for den nye bane.

Den dobbeltsporede strækning Næstved-Ringsted eksisterer stadig og blev i 1950'erne en del af Sydbanens hovedstrækning. Ringsted-Frederikssund blev nedlagt i 1936. Hvalsø-Frederikssund blev dermed den danske jernbanestrækning, der har haft kortest levetid: 7½ år.

Midtbanen skulle være ført videre til Hillerød, hvor den kunne sluttes til den eksisterende bane Hillerød-Helsingør. Undervejs ville den også have fået forbindelse med Slangerupbanen. Strækningen Frederikssund-Hillerød blev aldrig færdig, men man var kommet langt med anlæg af broer, dæmninger og gennemskæringer inden projektet blev opgivet. Det forberedte tracé mellem Hillerød og Brødeskov/Nørre Herlev blev i 1947 udnyttet til en omlægning af Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane.

Broen over Roskilde Fjord ved Frederikssund blev pillet ned kort efter nedlæggelsen og genbrugt som jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg. Også i Hvalsø blev Midtbanen genbrugt, idet Kalundborgbanen på nogle hundrede meter blev forlagt til Midtbanens spor.

Strækningsdata

  • Åbnet:
    • Næstved-Ringsted (26,8 km) 1. juni 1924
    • Ringsted-Hvalsø (22,9 km) 15. august 1925
    • Hvalsø-Frederikssund (34,1 km) 17. november 1928
  • Sporvidde: 1.435 mm

Ringsted-Frederikssund:

  • Skinnevægt: 37 kg/m
  • Ballast: Sten
  • Maks. hastighed: 70 km/t
  • Maks. akseltryk: 13,5 t
  • Nedlagt: 15. maj 1936

Standsningssteder (Ringsted-Frederikssund)

Bevarede stationsbygninger

Oldgård station, der lå på Svalmstrupvej 68 og var Sjællands højest beliggende station (84 m o.h.), er revet ned.

Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret

9½ km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a. på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor der ligger 1½ km skinner – dog med reduceret sporvidde til sporvognene – og over for Frederikssund, hvor banedæmningen stikker 850 m ud i Roskilde Fjord.

Desuden er der bevaret en del utilgængeligt banetracé: dæmninger på privat grund og tilgroede læbælter. Mange broer er bevaret, men enkelte er revet ned for at spare yderligere vedligeholdelse. Broen ved Bonderup trinbræt blev i marts-april 2009 erstattet af en dæmning. I efteråret 2012 blev viadukten under Lindholmvej ved Slangerup revet ned.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også