Den bornholmske opstand i 1658

Den Bornholmske opstand i 1658 er en begivenhed der afgjorde at Bornholm idag tilhører den danske Kongerige.

Ved Freden i Roskilde i februar 1658, blev Bornholm overdraget til svenskerne, og den 29 april ankom Johan Printzensköld med cirka hundrede og tyve svenske soldater til øen, og indtog Hammershus. Men i løbet af et halvt år, blev hans mandskab svækket på grund af sygdom og død, hvormed Printzensköld kun kunne råde over cirka tres, halvfjerds soldater. Han var dog ikke bekymret om et bevæbne modstand fra Bornholm ville forsyge at tage magten igen. Han var dog meget bekymret over Hammershus' tilstand, hvis der ville komme en befrielsesstyrke for at undsatte bornholmere, ville den i elendig forfatning værende borg ikke kunne klare et massiv angreb. Da et stor flåde på 36 skibe under dansk/nederlandsk flag den 14. november 1658 havde lagt sig i læ ved Bornholm, måtte han have frygtet at sådanne en bevæbne styrke nemt kunne indtage Hammershus. Printzensköld skrev derfor fire dage sanere en brev til den svenske konge, Carl Gustaf om forstærkning til øen.

I midlertid havde et netværk, bestående ud af præsten Poul Ancher Hansen, byfogeden Niels Gumløse, landsdommer Peder Olsen Jens pedersen kofoed, Rønnes borgmester Claus Kam, Villum Clausen med flere, lagt planer om at tage printzensköld til fange, og derefter at indtage Hammershus. Oprørene havde den 8. november direkte fået besked fra Kong Frederik III om at overtage magten og at give Bornholm frivilligt til den danske trone. Brevet blev læst højt af Hasles Borgmester til hans sammensværere. Disse havde yderlige kontakter rundom på øen, bestående af skippere og præster, samt almindelige borgere.

Den der havde magten på Hammershus havde magten over hele landt (Bornholm)

Oprørene kommer i aktion

Den 8. december 1658, rid den svenske slots- og lenfoged Johan Printzensköld, samt en af sine ansatte på hest, uventet fra Hammershus til Hasle. Printzensköld opsøgte her Hasles borgmester Peder Olsen der havde et stor indflydelse på Bornholms befolkning.

Printzensköld havde fået at vide at en garnison var på vej over til Bornholm, som skulle forbedre svenskernes forsvar og give et signal til de ulydige bornholmere at tiden nu var kommet at der nu skulle betales skat. Peder Olsen, som var landsdommer, skulle give budskabet videre.

Mens Johan Printzensköld fortsatte sin rejse til Rønne, for at møde mandskabet i Rønne havn, indkaldte Peder Olsen, efterfølgende flere af øens oprørere. Der skulle handles straks hvis de ville beholde muligheden til at overtage Hammershus. Så snart forstærkningen var på øen, ville det sandsynligvis ikke være muligt mere. Efterfølgende galopperede de på deres heste mod Blykobbe Å, i håbet om de kunne tage Printzensköld her til fange. Men da de ankom til stedet, var Printzensköld allerede passeret over broen. De fortsatte efterfølgelsen til Rønne.

Heldet var med dem. I stedet for at Printzensköld direkte var gået til havnen, for at modtage tropperne, besøgte han nu Rønnes borgmester. Her fik han et varm madtid. Rønnes borgmester Claus Kam fik sammen besked som Lensmanden tidligere havde givet til Peder Olsen i Hasle. Jens Peder Kofoed kom nu i huset, efterfulgt af enkelte andre der var mødt op udenfor borgmesterens hus. Printzensköld fik at forstå at han skulle overgive sig. Efter at han blev ledet ud af huset, flygtede svenskeren efter et håndgemæng ud på gaden. Bornholmere løb efter ham for at tage ham til fange igen. Villum Clausen stod ved hjørnet af Storegade og Søborg stræde. Da Clausen så svenskeren komme forbi, affyrede han sin pistol. Svenskeren blev ramt i hoved og fald til jorden på det sted hvor der til i dag ligger tre sten der markere gerningsstedet. Jens Kofoed, og Niels Gumløse affyrede hver et skud til, for at vise solidaritet med Villum Clausen.

Herefter blev byen gennemsøgt for til stede værende svenskere, blandt dem var, Printzenskölds sekretær, Gustav Sabbel, som blev taget til fange og blev liget båret ind til rådhuset. Herefter blev flere svenskere taget til fange rundom på øen. Det var for eksempel den artilleriløjtnant, som stod for kannonnerne. Slottets kvartermester, Villum Hartvig som befandt sig i Allinge, ville dog ikke overgive sig og blev derfor skudt. Det samme skete for en soldat, som oprørene mødte på vej til Hammershus.

Generobring af Hammershus

Den 9. december, da det blev lyst, bemærkede svenskere på slottet at der var nogen uden for slottets mure, og udsendte den kommanderende løjtnant Petter Lagman fire soldater og en trompetter for at finde ud af, hvem der ophold sig der. De blev efterfølgende taget til fange. Endnu en gang blev der sendt en mand ud, men da en så at bornholmerne var bevæbnet, flugte han tilbage til slottet.

Imens havde Peder Olsen og Poul Ancher skrevet et officielt dokument i Sandvig, i navnet af Johan Printzensköld, til [[Petter Lagman og Printzenskölds kone. Heri skrev de at Lensmanden blot var taget til fange og hvis svenskeren overgav sig, at de så ville blive sparet.

Svenskerne havde nu følgende kendsgerninger. Printzensköld var taget til fange og den næstkommanderende var på tjenesterejse til Skåne. Artilleriløjtnanten var den eneste svensker der kunne affyre slottets kannonnerne, men han var ikke til stede og garnisonens fænrik var rejst til Rønne. Imidlertid var der kun cirka tres soldater tilbage på slottet. Den unge løjtnant kunne ikke klare presset, og indvilligede at overgive slottet til Bornholmere. Om aftenen indtog bornholmere Hammershus, og Printzenskölds kone og barn blev låst inde i deres private værelse.

Natten mellem den 26. og 27. december sejlede Slottets næstkommanderende, kaptajn Nils Holm med 57 mand og 43 heste til Bornholm. Da de nåede klippekysten uden for Hammershus, var Jens Kofoed og hans mandskab vågne. De kunne ikke bekæmpe mandskabet på østersøen, og hvis svenskerne bare anede at der var noget galt, kunne de sejle af sted.

Jens Kofoeds store bedrift

Jens Kofoed sendte derfor to mand ud til skibet Spes med beskeden, i Printzenskölds navn, at officerene omgående skulle møde med lensmanden og de skulle medbringe deres breve. Det gjorde de. Ritmesteren og kaptajnen blev straks taget til fange og ført til Hammershus. Den næste morgen blev der send bud for skipperen og styrmand. Også de blev taget til fange. Hermed kunne skibet ikke sejles tilbage til Sverige. Efterfølgende skulle 30 ryttere komme på land i fire både, de blev afvæbnet og taget til fange. De sidste blev efterfølgende senere taget til fange, og Spes blev sejlet til Rønne med alle heste om bordet.

Hermed havde Bornholmere afsluttet deres aktioner med, så vidt bekendt kun tre svenske døde. Bornholmere sendte efterfølgende den 29 december 1658 et brev til Kong Frederik III hvori de gav Bornholm tilbage til den danske konge, som kongen havde ønsket i brevet han sendte den 8. november.

Bornholm blev således atter dansk efter præcis 10 måneder efter Roskildefreden var tegnet.

trivia

• I Hasle blev der opført et mindesten, på den 250 års mindedag, med alle navne der deltog i aktionen.
• Johan Printzensköld blev begravet i Norra Sandsjö kirken

Litteratur

• Ebbe Gert Rasmussen - Bornholm og Skåne, Triumf og tragedie i skæbneårene 1658-59 - TV2/Bornholm (2008). - ISBN 9789899029525
• Ebbe Gert Rasmussen - Begivenheder på Bornholm, under besiddelse af øen 1658 - Bornholms Historiske Samfund (1967). - Bornholmske Samlinger, Række II, bind III. - ISBN 8787042126
• J.A. Jørgensen - Bornholms Historie, fra oldtiden til år 1900 - William Dams Forlag I/S (2008). - ISBN 98787021982

---