Nederlandske bønder på Amager
I det 16 århundrede, inviterede den danske konge Christian II 184 nederlandske landmænd til øen Amager, sydøst for København. Disse indvandrere ville i flere hundred år fastholde deres traditioner.
Baggrunden
Mellem 1513 og 1523 var Christian II , konge af Danmark. Hans højre hånd og rådgiver var af nederlandsk oprindelse, Sigbrit Willoms, hendes datter Dyveke blev også hans elskerinde. Det er sandsynligt, at dette har spillet en rolle i interessen af Christian II for Nederlandene.[1]
I 1516, ville der allerede forhandlingerne er begyndt at få bønderne fra Habsburgske Nederlandene til Danmark. Mellem juni og september 1521 besøgte Christian II Nederlandene, hvor han med stor ære var blevet modtaget. Han besøgte blandt andre, de rige byer og havde kontakt med, blandt andre, Albrecht Dürer og Erasmus. Det er uklart, om der er en direkte sammenhæng mellem hans besøg i Nederlandene, og ankomsten af de nederlandske kolonister til Danmark i samme år. Politiske grunde kunne have spillet en rolle - Christian II ville have indrettet det danske samfund efter en nederlandsk model.[2][3] I 1523 var kongen dog afsat. Han ophold sig da næsten 10 år i eksil i Lier.
Virksomhed
Allerede i 1516 ville der komme en lille gruppe af nederlandske folk til Danmark. I 1521 inviterede Christian II 24 bonde-familier - i alt 184 personer fra Waterland - for at bosætte sig på øen Amager.[4] Til gengæld skulle de indvandrere levere grøntsager til hoffet i København. Efter kongens mening var danske landbrugere 'ikke dygtige nok til at dyrke grøntsager'.[5] De nederlandske indvandrere fik ejendomsretten over hele øen Amager, med undtagelse af landsbyen Dragør. Den oprindelige danske befolkning på Amager blev flyttet. De indvandrere blev fritaget for dansk skat, og fik privilegier såsom deres eget juridisk system og ret til jagt og fangst af næsten alle de fugle og fisk.[6]
Assimilation
Da Christian II i 1523 blev afsat krævede de nye herskere i første omgang at alle nederlændere skulle forlade Danmark, men til sidst blev det besluttet, at det område de ejede blev reducere til kun den sydlige del af Amager - kaldet Store Magleby. Denne situation fortsatte med at eksistere under senere konger.
Snart fik de nederlandske landmænd meget velstand og magt, som resulterede i rivalitet med danskere.[5] I 1574 blev det besluttet, at de nederlandske landmænd igen måtte bosatte sig udenfor det sydlige Amager, men at den afgiftsfritagelse blev afskaffet. Omkring år 1600 blev der af de indvandrere bygget en havn i Dragør. I 1817, døde deres sidste foged Dirch Corneliussen, hvorefter i 1823 indvandrernes eget juridiske system blev afskaffet, og med den deres retlige undtagelsesposition ophørte at bestå.[6]
Sprog og traditioner
Især i de første år giftede indvandrere kun blandt dem selv. I løbet af årene udviklede der bland dem deres egen dialekt, kaldet 'Amagerhollandsk'. Først fra 1811 blev der pålagt at gudstjenester og skoletimer skulle foregå på dansk i stedet for i amagerhollandsk.[5] Selv derefter blev der i lang tid talt en dialekt som var en blanding mellem nederlandsk, plattysk og dansk. På en mindeplade på kirken i Store Magleby kan der læses en tekst i denne dialekt.[7]
Deres retssystem blev udført af en foged, der var valgt fra deres midte. De indvandrere havde deres egen traditionelle kostume, som kan ses i de malerier af Julius Exner.
Rester
Der er ingen bygninger tilbage fra det tidspunkt, hvor de første immigranter bosætte sig. Årsagen til dette er en række brande mellem 1658 og 1821, som var resultatet af den svenske krige.[7] I 1922 kom dronning Wilhelmina af nederlandene på et statsbesøg til Danmark, hvor hun også besøgte Store Magleby.[6][8]
Anno 2015, er der stadig en vis rivalisering og kulturelle forskelle mellem Store Magleby og naboområde Dragør.[9] I 1971 ville der stadig være en fjerdedel af beboerne på Amager der var af nederlandsk oprindelse.[10]
Maler Julius Exner har lavet flere malerier af Amager i det 1800 tallet hvor han boede hos en familie af nederlandsk oprindelse.[6]
Oprindelse
Under nogle eksperter hersker der tvivl, om de indvandrere var af nederlandsk eller flamsk oprindelse.[1][3][11] Regionen Waterland ville være alt for sumpet til at dyrke grøntsager. Forværrede betingelser for landbruget kan også være grunden til at emigrere. Ifølge en etymolog stammer masse af efternavne fra den nærliggende Vestfriesland.
Senere nederlandske indvandring til Danmark
Danmark er i starten af det enogtyvende århundrede den næstmest populære destination for emigrerende bønder fra Nederlandene. Også de nuværende nederlandske indvandrere, er mere succesfulde end de danske landmænd. Det ser ud til, at ifølge forskning de nederlandske bønder arbejder hårdere end danskere, og anvender mere moderne landbrugsmetoder.[12][13]
I 2010 tog Skive kommune et bureau i armen for at lokke nederlandske indvandrere til øen Fur.[14] Målet var at få 100 nederlændere ville bosætte sig på Fur.[15] To år senere var der kun fire flyttet til øen.[16]
|