Vladimir Arnold
(Omdirigeret fra Vladimir Igorevich Arno)
| Vladimir Arnold | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 12. juni 1937  Odessa, Ukraine |
| Død | 3. juni 2010 (72 år) 12. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Bughindebetændelse |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Nationalitet |  Russisk |
| Bopæl | Odessa |
| Far | Igor Wolodimirowitj Arnold |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Moskvas statsuniversitet, Fakultet for mekanik og matematik ved Statsuniversitetet i Moskva |
| Elev af | Andrej Kolmogorov |
| Professorater | medlemmer af RAS |
| Medlem af | Royal Society (fra 1988), Institut universitaire de France, Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1983) med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, topolog |
| Fagområde | Differentialregning, kaosteori, algebraisk geometri, dynamiske systemer, matematik med flere |
| Faglig interesse | Matematik |
| Arbejdsgiver | Moskvas statsuniversitet (1963-1987), Université Paris-Dauphine, Utrecht Universitet (1990-1990), Steklov Institut for Matematik |
| Arbejdssted | Sovjetunionen |
| Kendte værker | faselåsning, Arnold diffusion, Arnold–Givental formodning, Kolmogorov–Arnold–Moser theorem, Hilberts trettende problem |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktor (1994), Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (2001), Foreign Member of the Royal Society (1988), Harvey-prisen (1994), Fædrelandets fortjenstordens fjerde grad med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Vladimir Arnolds hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Vladimir Igorevitj Arnold (På russisk: Влади́мир И́горевич Арно́льд) (født 12. juni 1937 i Odessa i USSR, død 3. juni 2010) var en af de mest produktive matematikere nogensinde.
Han er bedst kendt for Kolmogorov-Arnold-Moser læresætningen om stabiliteten af integrable Hamiltoninian systemer, han har gjort masser af fund i forskellige områder af matematikken: “Dynamiske Systemer teorien”, “Katastrofe teorien”, “Topologi” og “Algebraisk Geometri” i en karriere der har varet i over 45 år siden hans første resultat – løsningen af " Hilbert’s 13 problem " i 1957.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |