Antares (raket)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En Antaresraket

Antares er en løfteraket udviklet af det amerikanske selskab Orbital Sciences Corporation. Raketten er fremstillet som værende et alternativ til United Launch Alliances Delta II-raket. Antares anvendes til opsendelse af det ubemandede Cygnus-fartøj, der leverer materialer og fornødenheder til den Internationale Rumstation (ISS).

Under udviklingsarbejdet havde raketten navnet Taurus II. Første opsendelse fandt sted den 21. april 2013.

Antares-raketten har foretaget fire succesfulde opsendelser, hvoraf de tre opsendte Cygnus-fartøjer til ISS, men ved den femte opsendelse den 28. oktober 2014 eksploderede raketten kort efter opsendelsen.

Ulykken den 28. oktober 2014[redigér | rediger kildetekst]

Raketten CRS-3's opsendelse og eksplosion den 28. oktober 2014

Den 28. oktober 2014 eksploderede Antares CRS-3 nogle sekunder efter opsendelsen fra Mid-Atlantic Regional SpaceportWallops Island i Virginia.[1]

Efter ulykken blev der sat spørgsmålstegn ved rakettens motorer, der er ældre motorer fra det sovjetiske måneprogram. Motorerne er dog blevet modificeret af Orbital Sciences Corporation.[2]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]