Buys-Ballot (månekrater)

Månekrater
Buys-Ballot
Buys-Ballotkrateret
Karakteristika
Bredde Længde	20° 48’  0’’ N  174° 30’  0’’ Ø
Diameter	55 km
Dybde	ukendt
Colængde ved solopgang	186°
Opkaldt efter	C.H.D. Buys Ballot
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Buys-Ballot
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Buys-Ballot er et nedslagskrater på Månen af usædvanlig form. Det befinder sig på Månens bagside og er opkaldt efter den hollandske kemiker og meteorolog C.H.D. Buys Ballot (1817 – 1890).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

Krateret observeredes første gang i 1965 af den sovjetiske rumsonde Zond 3.

Omgivelser

Buys-Ballotkrateret ligger lige nordvest for det lille månehav Lacus Luxuriae og sydøst for Freundlichkrateret. Andre betydningsfulde kratere i nærheden er Anderson imod sydvest og Dante mod nordøst.

Karakteristika

Buys-Ballet har en for et krater enestående form, idet det er forlænget betydeligt imod syd, så det næsten har fordoblet sin længde i den retning i forhold til sin maksimale udstrækning i retningen vest-øst. Det minder en smule om en pære, der vender den tynde ende mod syd og den buttede mod nord. Uanset denne form har krateret ikke været udsat for erosion af betydning og er kun mærket af få småkratere langs randen og i kraterbunden.

Midt igennem krateret i dets længste udstrækning løber en højderyg, som deler den sydlige del i to halvdele. Denne højderyg fortsætter mod nord, til den ender, hvor den nordlige kraterdel har sin største bredde. Her er kraterbunden delvis blev dækket af et nyere lag basaltisk lava, så der er skabt et ovalt område omkring den nordlige ende af højderyggen, hvor materialet har lavere albedo end omgivelserne. Resten af kraterbunden er noget ujævn og irregulær, særligt i den sydlige halvdel.

I den nordlige ende af krateret findes en anden speciel formation, idet satellitkraterne "Buys-Ballot Y" og "Z" er forbundet med kraterranden. Disse to kratere ligner næsten spejlbilleder af hinanden og forbindes gennem deres centrum af en smal højderygslinje, som løber omtrent dobbelt så langt mod nord som deres individuelle bredde i retningen øst-vest. Den vigtigste forskel mellem de to er, at der ses en koncentrisk formation i den nordlige ende af "Y"-krateret. Kraterbunden i begge kratere er irregulær.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Buys-Ballotkrateret har følgende satellitkratere:

Buys-Ballot	Længde	Bredde	Diameter
H	19,4° N	179,5° Ø	22 km
Q	19,5° N	172,7° Ø	58 km
Y	22,9° N	174,0° Ø	31 km
Z	22,5° N	174,5° Ø	58 km

Måneatlas

• Billeder af Buys-Ballotkrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

• Wood, Chuck (2006-09-04). "Another Schiller (Endnu en Schiller9". Lunar Photo of the Day (Dagens månefoto). Hentet 2006-09-15. (engelsk)

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Buys-Ballot

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Buys-Ballot på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.