Diskussion:Ejendomsret

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ekspropriation eller ejendomsret[rediger kildetekst]

Jeg synes denne artikel handler mere om fremgangsmåden ved ekspropriation end om hvad ejendomsret egentlig går ud på. Ville det ikke være bedre om de to emner blev delt op igen, så de hver isære kunne få en ordentlig artikel. Der skla nok være rigeligt at skrive om henholdsviv ejendomsret og ekspropriation hver for sig. --/kristian 9. aug 2005 kl. 12:58 (CEST)

Enig - jeg har nu delt det op i to artikler. --Martin 10. aug 2005 kl. 12:23 (CEST)

Ændret første afsnit[rediger kildetekst]

Jeg foreslår, at det første afsnit uddybes som følger:

Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på samme måde, som man ejer sin krop. Det at eje et gode bygger på en underforstået, social kontrakt, der i første omgang går ud på, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode. I næste omgang ligger det også i kontrakten, at man kan afhænde sin ejendomsret til et gode mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi. Ejendomsretten er således dels et forhold mellem ejeren og det ejede, dels et forhold mellem ejeren og samfundets øvrige medlemmer.

Kan det accepteres? (hvis jeg ikke hører protester, gennemfører jeg ændringen om en uge, dvs. den 10. november).--Sten Porse 3. nov 2006 kl. 11:51 (CET)

Lyder rigtigt, omend jeg ikke er ekspert i de mere filosofiske aspekter :-) --Martin Manscher 3. nov 2006 kl. 12:55 (CET)
Formelt og lidt sent vil jeg bemærke, at slaveri som begreb undergraver den nævnte definition. Om denne undergravning er så alvorlig, at afsnittet skal omskrives, ved jeg ikke. --Palnatoke 7. aug 2009, 20:05 (CEST)
Jeg har nu taget konsekvensen af min indvending og fjernet koblingen til kroppen. Udbyg gerne. --Palnatoke (diskussion) 22. apr 2012, 16:24 (CEST)

Forskellige typer ejendomsret - udvidelse af artikel[rediger kildetekst]

Er der nogen særlig årsag til, at man i denne artikel ikke har skrevet om forskellige typer ejendomsret - kollektiv, privat - og deres respektive argumenter som også opdeler sig forskelligt? --JacobHedegaard 4. feb 2011, 22:49 (CET)

Der er sjældent anden grund end at ingen har gjort det :-) Det er bare at gå i gang; ideen med Wikipedia er jo at man bare forbedrer artiklerne uden at skulle spørge om lov. --Martin Manscher 5. feb 2011, 13:13 (CET)
Som ny vil jeg bare nødig fare frem og træde nogen over tærerne. Ville det muligvis give bedst mening at lave seperate artiklker om den juridiske stilling for ejendomsretten som den er lige nu - hvilket den nuværende artikel primært beskriver - og så de forskellige filosofiske sysnpunkter i tilgangen til ejendomsret. --JacobHedegaard 6. feb 2011, 13:18 (CET)
Du skal ikke være bange for at træde nogen over tæerne - alle vil være rigtig glade for at du bidrager. Og der er ingen der har ejendomsret over artiklen (no pun intended :-) Mht. strukturen, så "plejer" vi at skrive de forskellige aspekter direkte ind i artiklen, indtil et underemne bliver så omfangsrigt, at det kan få sin egen artikel. Derefter strammes afsnittet om underemnet til, og der henvises til den fulde artikel som "uddybende artikel". God skrivelyst; jeg hjælper gerne undervejs --Martin Manscher 6. feb 2011, 18:34 (CET)