Diskussion:Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold
Allerede dagen efter at jeg oprettede denne artikel, var den blevet væsentlig forbedret. Men jeg tror, der skal gøres meget endnu. Erik W. var en betydningsfuld aktør i Danmark - skønt han måske ikke var nogen farverig personlighed.
Spørgsmål, der melder sig:
Var Slagelse og omegn et center for den danske nazisme, siden det første landsmøde blev holdt her i maj 1934 og var Erik W en årsag eller en virkning i processen?
Var konkursen i 95 en følge af Erik W's dårlige dispositioner eller skyldtes det uforudselige konjonkturer?
Var Erik W.'s udmelding af DNSAP virkelig begrundet med partiets stærke afhængighed af Tyskland, således som en artikel fra Jul i Slagelse 2010 fremstiller det?
Blev Erik W. senere en vellidt personlighed på egnen omkring Store Frederikslund?
Til at oprette artiklen støttede jeg mig til: "Godsejer E.W Grevenkop-Castenskiold" af Knud Bruun Rasmussen. Slagelse kommunes juleskrift 2010. Samt
"Nøgle til Frydenholm" af Arne Broegaard, forlaget Solitude.
Men der må sikkert findes mere litteratur omkring ham ...
Iøvrigt synes jeg, at den komplette liste af bestyrelsesposter fylder lidt rigeligt.
--82.125.62.64 10. jul 2011, 11:59 (CEST) Mio Nielsen