Diskussion:Herreder i Danmark

Den seneste (temmelig omfattende) redigering af artiklen er sikkert meget rigtig, men jeg kunne godt tænke mig en kildeangivelse. Og så er jeg lidt i tvivl om følgende sætning:

Herredet var også et lokalforvaltningsområde, hvor kongens repræsentant, herredsfogden, var øverste myndighed, og han var samtidig øverste dommer ved herredstinget.

Her bliver lenene og lensmændene sat helt uden for indflydelse. Så vidt jeg husker, så var herredsfogederne normalt udnævnt af lensmændene og dermed ganske vist kongens repræsentant, men "forskudt". Det er dog ved at være noget tid siden, at jeg har kigget i Henrik Lerdam: Kongen og tinget. Det senmiddelalderlige retsvæsen 1340-1448, Museum Tusculanums Forlag:København 2001 ISBN 87-7289-702-3, som vist er det bedste, jeg har på min boghylde om emnet.--Heelgrasper 20. maj 2005 kl. 15:46 (CEST)

---

"I modsætning til tidligere tiders forestillinger om en herredsinddeling stammende fra Danmarks oldtid, mener man i dag, at institutionen er fra 1000-tallet og er blevet til på foranledning af kongemagten."

Er der nogen som kender kilden til denne påstand?Haabet 20. jun 2005 kl. 23:07 (CEST)

Det er næsten ordret det samme som SDE siger.--Heelgrasper 24. jun 2005 kl. 17:31 (CEST)

Herreder og leding

Og Saxo siger at kongen udbød et ledningsskib fra hvert herred. Men alligevel stiller nogen historikere sig stærkt tvivlende over for herredernes betydning som militærdistrikter, der skulle stille bestemte kontingenter af mænd og skibe til rådighed for ledingen.

Eftersom beretningen hos Saxo handler om bestemt militærtogt i 1169 (som ifølge Knytlingesaga netop ikke var leding) og ledingen altid knyttes til skibne og havne, som aldrig forbindes med herreder, finder jeg det temmelig underligt, at historikerne skal mistænkeliggøres, når de ikke knytter herreder og leding sammen.--Heelgrasper 21. jun 2005 kl. 19:39 (CEST)

Liste over herrederne?

Vi har temmelig mange artikler om de forskellige herreder og en kategori, hvor man kan se dem, men der kunne måske være en fidus i at have en liste over herreder også? Det kan fx være svært at gennemskue, hvilke herreder, vi mangler artikler om. Og hvis man leder efter information om herred som generelt fænomen vil man muligivs ofte finde det relevant at gå videre til artikler om enkelte herreder, som man måske ikke nødvendigvis lige kan huske navnet på, men kan genkende på en liste. En liste kunne evt. også være delt op i landsdele eller lignende.

Jeg kommer ikke selv til at lave en sådan liste, men nogle af de øvrige historisk interesserede wikipedianere kunne måske tage opgaven på sig?--Heelgrasper 6. nov 2005 kl. 05:01 (CET)

Kan nogen forklare, hvorfor Åbenrå, Ålborg og Århus amter ikke vises, når skabelonen {{danske herreder}} dog har dem? --Sten Porse 10. mar 2010, 16:21 (CET)

Siden ovenstående spørgsmål blev stillet er der lavet 3 oversigter:

1. Danske herreder (før 1970),

2. Sønderjyske herreder indtil 1864,

3. Skånelandenes herreder i dansketiden indtil 1658

Oversigterne er placeret nederst på siden. Dermed skulle der være et dækkende overblik over danske forhold. --Rmir2 26. feb 2012, 13:38 (CET)

Härad

Ett tips! Herreder är en gemensam germansk/skandinavisk indelning. Det borde nämnas i denna artikel (etymologiskt) att "herreder" har svenska och finska motsvarigheter. En "härad" är samma typ av indelning som i Danmark. Se även svenska byer, med navn som "Ekshärad". Inom vissa delar av England har herreder använts; se "hundreds".

Rettet

Jeg har nu gennemrettet artiklen og tilføjet kildehenvisninger. Bemærk, at jeg ikke har anvendt Salmonsens Konversationsleksikon, da artiklen her er forældet for så vidt angår teorierne om herredets oprindelse.--Rmir2 27. mar 2010, 18:42 (CET)

Om opprinnelsen til ordet herred fra norsk Wikipedia

Til info.

Herred (hered/herad) er en hovedsakelig historisk term for administrative områder (tilsvarende dagens kommune), blant annet brukt i Norge og en rekke andre land.

Termen «herred» har sitt opphav i det norrøne herað (beslektet med her, hær), og var opprinnelig særlig brukt om de administrative grunnenhetene på Østlandet i middelalderen. I øvrige deler av landet ble termen «bygd» brukt isteden.

Herred betegnet i følge Norsk Riksmålsordbok det minste tingområdet (og er i følge samme kilde, sannsynligvis den eldste, politiske organisasjonsenhet på Østlandet i Norge, i det sydlige Sverige (Götaland) og i Danmark) og var i bruk fra middelalderen. Betegnelsen har også vært i bruk om landkommuner (også kalt herredskommuner) fra 1863 fram til 1980-tallet.

I England brukte man gjerne navnet hundred (et hundrede), som muligens opprinnelig kom av at området stilte hundre væpnede menn; etter hvert ble den engelske definisjonen et område som hadde nok dyrkbar mark til å fø hundre familier. Det bør tas i betraktning at betegnelsen hundre på denne tiden var signifikant for antallet 120. (100 ble kallt smalhundre. Det samme prinsipp gjaldt for 'tusen'). Andre land hadde tilsvarende navn, og denne navneformen er den eldste som er kjent for systemet; den er nevnt av Tacitus i år 98 som centeni i hans beskrivelse av hvordan germanerne organiserte seg.