Spring til indhold

Diskussion:Kjeld Hansen (forfatter)

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Følsomme oplysninger[rediger kildetekst]

Der er fra en IP-adresse, der er underskrivet med den biograferedes navn gjort indsigelse mod artiklens indhold, herunder oplysning om, at der er blevet pålagt nogle dagbøder i forbidelse med MRSA-sagen. Oplysningerne om dagbod er kildebelagt. Af en af kilderne (artiklen i Journalisten) fremgår, at den biograferede ikke er enig i den dom, hvor dagbøderne blev pålagt. Informationerne om dagbod er frit tilgængelige på nettet og fremgår af de artikler, der har været om sagen. MRSA-sagen har været bredt omtalt i pressen gennem de seneste år.

Det er muligt, at sagen kan omtales på en mere klar måde, men umiddelbart forekommer omtalen neutral og er i øvrigt kildebelagt, endog med kilder, der alt andet lige forekommer at støtte den biograferedes synspunkt. Journalistforbundet indtrådte som mandatar for biograferede under den retssag, der har verseret, eller fortsat verserer, mellem biograferede og Landbrug og Fødevarer. Konstruktive forslag til forbedring af artiklen vil være velkomne, men bred sletning af kildebelagt indformation er ikke vejen frem. --Pugilist (diskussion) 4. feb 2016, 14:11 (CET)

Umiddelbart syntes jeg det ser ud til at det er en foregående version af artiklen, som der indvendes mod, som ganske rigtigt var noget prætentiøs tendentiøs. Artiklen virker p.t. ganske neutral. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 4. feb 2016, 14:15 (CET)
Ganske enig. Jeg har også svært ved at se, at der skulle være væsentlige problemer i dag, men biograferede ser det tilsyneladende anderledes. --Pugilist (diskussion) 4. feb 2016, 14:17 (CET)

Det fremgår jo umiddelbart efter omtalen af dagbøderne at dommen blev omstødt ved højere instans, sammenholdt med der er kilder til førnævnte vil jeg synes det er forkert at udelade oplysningen, da det jo på ingen måde nedgør biograferede, nærmere tværtimod. Vrenak (diskussion) 4. feb 2016, 14:19 (CET)

Det fremgår ikke, at dagbøderne blev omstødt. Tværtimod. Afgørelsen fra Højesteret tog stilling til et helt andet spørgsmål, nemlig hvorvidt et søgsmål fra Landbrug og Fødevarer med det formål at forhindre, at der gives aktindsigt i metodeafprøvningsundersøgelsen, skulle kunne tillægges opsættende virkning. Men derudover er jeg enig. Hvis artiklen er POV i dag, så er det nærmest den anden vej. --Pugilist (diskussion) 4. feb 2016, 15:15 (CET)