Diskussion:Runa-sagen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt 1950'erne, et forsøg på at koordinere oprettelsen af 1950'er-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Militær Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Tvivlsomt link[rediger kildetekst]

Det er i artiklen anført "Runa-sagen var en begivenhed der gav mistanke til at PET overvågede danske kommunister, noget PET-kommissionen også har klarlagt foregik i et ulovligt omfang", og der er så angivet en artikel på modkraft.dk som kilde til udsagnet. Det er at strække den pågældende kilde meget langt. Artiklen i Modkraft indeholder en anmeldelse af PET-kommissionens 6. bind, der omhandler PET's overvågning af DKP og DKP's medlemmer under den kolde krig. Anmeldelsen indeholder en kritik af PET's praksis under den kolde krig, og en kritik af PET-kommissionens beretning, idet anmelderen kritiserer kommissionens kildemateriale og undladelse af at bruge eksempelvis DKP's kilder. Det kan være en interessant diskussion, men anmeldelsen i Modkraft indeholder ikke noget, der giver belæg for, at "Runa-sagen" gav mistanke om, at PET overvågede danske kommunister uden konkret mistanke om ulovligheder. Det er helt klart, at PET var involveret i spionagesagen og den efterfølgende retssag, der førte til domfældelse af en lang række medlemmer af DKP, men selv artiklen i Modkraft synes at anerkende, at efterforskning af konkret spionagemistanke mod konkrete personer ligger inden for de lovgivningsmæssige rammer, som en efterretningstjeneste arbejder under. Spørgsmålet om overvågning af DKPs medlemmer handler jo netop om en mere generel overvågning uden anden konkret mistanke end den blotte tilknytning til DKP eller andre lovlige partier/bevægelser. Pointen med Runa-sagen er - som anerkendt af artiklen i Modkraft - at der blev bedrevet spionage mod Danmark af danske kommunister. Det kan så diskuteres (som PET-kommissionen gør det og som anmelderen i Modkraft gør det), om DKP var involveret i denne spionage eller ej, men dette er en anden diskussion.

Da Runa-sagen intet har med spørgmålet om generel overvågning af DKP at gøre, og da kilden i Modkraft ingen støtte overhovedet har til dette synspunkt, har jeg tilladt mig at slette henvisningen. Ønskes det at have en artikel om PET's overvågning af DKP og DKP medlemmer, er det ikke bind 6 p. 187-195, der skal i spil, men derimod p. 344, der er det relevante sted at slå ned. Af PET-kommissionens konklusion om den retlige vurdering fremgår det "Kommissionen har ikke ved gennemgang af PET’s virksomhed i forbindelse med overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti fundet holdepunkter for, at PET har overtrådt regler og retningslinjer fastsat af Folketinget eller regeringen."

Jeg skal ikke tage stilling til, om denne retlige vurdering er rigtig eller forkert, men jeg kan godt tage stilling til, om det er rigtigt, når det i artiklen står, at PET-kommission klarlagde at overvågning foregik i ulovligt omfang. Der sidste er i direkte modstrid med beretningens konklusion, og dermed er der vist noget førstehåndsforskning i det ovenfor citerede afsnit fra artiklen. Jeg har derfor slettet sætningen, da første led i sætningen er urigtigt og meningsløst, og andet led er i modstrid med den primære kilde. Pugilist 6. jun 2011, 17:02 (CEST)