Diskussion:Telefonlinje

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kære Jørgen, - Jeg synes at den påbegyndte artikel er yderst velskrevet. Men inden jeg evt. giver mig til at korrigere hvad jeg mener er mindre korrekt, ville jeg gerne vide om du skriver ud fra førstehånds kendskab til emnet, eller om du bygger på skriftlige kilder.

(Jeg har selv lyst til at skrive om den ejendommelige udvikling inden for "telefonlinie": endnu i 1910 var det f.eks. stativer på tagene i København; de forsvandt og erstattedes af kabler. Nu er der atter stativer på tagene, omend af en anden art.)

Sebastjan 29 mar. 2004 kl. 16:10 (CET)


Du er velkommen til at korrigere, lad os se, om vi sammen kan få det hele med. Jeg er elektronikmekaniker og har arbejdet med linier i de sidste par-og tyve år, men der er garanteret en del interne facts eksperterne imellem, der har undgået min opmærksomhed. Artiklerne er skrevet direkte fra hukommelsen. Og ja, emnet er skægt. I dag har telefonpæle jo ikke noget med telefoner at gøre :-) Jørgen 29. mar 2004 kl. 16:14 (CEST)


Jeg har lavet lidt ændringer. Det om "jordpulser" ved nummertagning har jeg slettet - noget sådant har aldrig været brugt i Danmark (uden muligt i helt specielle tilfælde, og det er uden interesse her).

Brugen af ordene linie og ledning er et problem som jeg vil overveje nærmere.

Venlige hilsner Sebastjan 30 mar. 2004 kl. 11:15 (CEST)


Jeg er enig i dine rettelser. Jeg har mest brugt linier som rene APL-er uden nogen central indblandet, og mit overfladiske kendskab til 'hjuldamperne' er fra et internt anlæg. Med hensyn til jordpulser, så har jeg en fornemmelse i baghovedet om at de helt gamle mønttelefoner med kviksølvkontakten vist talte indkast via jord (blykappen), eller er stoppenålstricket en skrøne? Ved du noget om det ??

Med hensyn til linie og ledning har telefonområdet en besynderlig terminologi i forvejen (f. eks. telefonsnor og prop), så jeg har valgt at betragte en linie som det tekniske fænomen den er: en transmissionslinie. Og flere linier samles i et kabel. Netop for at undgå ordet ledning. Det hedder også et huskabel selvom der kun er 2-3 linier i det. Men jeg er åben for ideer.
M.v.h. Jørgen 30. mar 2004 kl. 12:21 (CEST)


I tidligere tid brugte man i Jylland (daværende JTAS) udtrykket "ledningen er krydset" til at betegne at den var forbundet (trukket) (på rigtig måde) i krydsfeltet. Hos KTAS betød det noget helt andet: at ledningen (fejlagtigt) havde fået a- og b-trådene ombyttet.

Venlige hilsner Sebastjan 30 mar. 2004 kl. 13:00 (CEST)


Det forekommer ikke rigtigt at kalde det en telefonlinje, når man så udelukker lyslederforbindelser. Hvis der er tale om den fysiske forbindelse, så er telefonledning eller telefontråd vel et rigtigere udtryk. Så er "telefonlinje" reserveret til den logiske forbindelse, uanset om den går gennem en ledning, et lyslederkabel eller via satellit. --Sir48 (Thyge) 2. jul 2005 kl. 23:54 (CEST)