Helenelyst

Koordinater: 56°09′40″N 10°05′40″Ø / 56.16111°N 10.09444°Ø / 56.16111; 10.09444
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Helenelyst er et boligområde i Brabrand vest for Aarhus, som blev solgt som byggegrunde i perioden fra 2006-2010.

Området består af tre veje, Helenelyst, Laskedalen samt Porskær. Området er et lukket område med kun en enkelt adgangsvej for biler i nord mod Edwin Rahrs Vej. Hele området afskæres i syd og vest af Den Østjyske Længdebane. Bybus nummer 15 "Brabrand Vest" har endestation midt i området.

Området er primært udlagt til parcelhusbebyggelse, men der ligger også rækkehuse og boligforening i området for at sikre en mere spredt beboersammensætning.

Helenelyst huser cirka 2.000 beboere med mange børnefamilier.[1] Midt i området ligger børnehuset Safiren, som både indeholder vuggestue og børnehave. Der er en større legeplads tilknyttet, som også kan benyttes af andre børn i området. Safiren er én af i alt fem børnepasningsinstitutioner i Gammel Brabrand.[2]

Rekreative områder[redigér | rediger kildetekst]

Udsigt fra Laskedalen mod Årslev Skov i syd.

Fra Helenelyst er der nem adgang til større naturområder. Årslev Skov i syd, True Skov i vest og Skjoldhøjkilen i nord og nord-øst. Den lille Voldbæk flyder vestom Helenelyst mod Årslev Engsø i Aarhus Ådal.

Umiddelbart nord og nord-øst for Helenelyst ligger naturområdet Langdalen.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gitte Ørskou (11. maj 2012). "Kafka på Helenelyst". Århus Stiftstidende. Hentet 6. januar 2016.
  2. ^ "DII Børnehuset Safiren". Aarhus Kommune. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 6. januar 2016.
  3. ^ "Langdalen". Geus. 20. september 2005. {{cite web}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Manglende eller tom |url= (hjælp)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

56°09′40″N 10°05′40″Ø / 56.16111°N 10.09444°Ø / 56.16111; 10.09444

Denne artikel om lokaliteten Helenelyst kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.