Hovedskole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Hovedskole (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hovedskole)

Hovedskole er en ældre betydning af en større latinskole, herunder en katedralskole, i begge tilfælde det vi i dag kender som et gymnasium. Denne betydning er i dag forældet; den hidrører fra 16.-18. århundrede.

Når ordet bruges i »Den blå Betænkning« fra 1960 menes der den skoleform, der omfatter undervisningspligtens år, dvs. folkeskolens 7 første skoleår, idet undervisningspligten først med skoleloven af 1975 blev udvidet til 9 år. Hovedskolen var altså den danske folkeskoles 1.-7. klasse.

Nu defineres sproget jo i høj grad af, hvordan sprogbrugerne anvender det, og der er belæg for, at ordet grundskole er brugt i betydningen hovedskole som den skoleform, alle skal gennemgå, men også i andre betydninger.

I Tyskland omfatter hovedskolen, Hauptschule, 5.-9. skoleår for de elever, der ikke går i realskole eller gymnasium. De fire første skoleår kaldes Grundschule (grundskole). I vore dage er der ofte en Orientierungsstufe (mellemskole) i 5. og 6. skoleår inden grendelingen, men da skolevæsenets ordning hører under de enkelte forbundslande (delstater), er der stadig forskelle, som jeg ikke vil beskrive nærmere her.

I Østrig kaldes de mindste klasser for folkeskole, og den efterfølges i ca. 10-14 års alderen af hovedskolen, som er omfattet af skolepligt for de elever, der ikke går på en gymnasial uddannelse.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Hovedskole i Ordbog over det Danske Sprog (ODS)
  • »Den blå Betænkning«: Undervisningsvejledning for Folkeskolen, Betænkning afgivet af det af undervisningsministeriet under 1. september 1958 nedsatte læseplansudvalg, betænkning nr. 253