Morfem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et morfem er det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion.[1]

Morfemteorien blev udviklet efter teorien om det sproglige tegn af Ferdinand de Saussure.

Eksempel: Ordet biler har to morfemer: 'bil' + 'er'. Basismorfemet er 'bil-', og '-er' betyder, at der mindst er to biler. Det vil sige, at '-er' repræsenterer flertal.

Morfemer er ikke det samme som ord, men ord består af et eller flere morfemer. Morfemer opdeles i rod, derivativ (afledningsmorfem) og fleksiv (bøjningsmorfem). I eksemplet er 'bil-' roden og '-er' et fleksiv.

Typer[redigér | rediger kildetekst]

Der findes flere slags morfemer:[2]

  • rod (Den vigtigste del af ordet. Den del der indeholder betydningen.): bil, sten, gå, lille
  • bindemorfemer (normalt e og s [sjældent n] ): børnehave, statsminister[3][4]
  • bøjningsmorfem (ændrer ordet form: f.eks.: ental til flertal, ubestemt til bestemt, nutid til datid, 1. grad til 2. grad)
  • afledningsmorfem (derivation): danner nye ord fx ved at ændre ordklasse

Morfemer kan kategoriserer efter hvor de er placeret i forhold til roden:

  • forled (præfiks): uven, gentage, forening
  • efterled (suffiks): forelske => forelskelse, byg => bygning
  • infiks står midt i roden

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Herslund, Michael (2023-05-01). "morfem". Den Store Danske. Hentet 2024-05-04.
  2. ^ Ikke alle regner fugebogstaver (bindebogstaver, interfix) for morfemer.
  3. ^ I mangel af bindemorfem (fugebogstav) taler man om et nulmorfem angivet ved matematikkens tegn for den tomme mængde, Ø.
  4. ^ Eksempler: ølflaske (Ø), mælkeflaske (e), sodavandsflaske (s), øjenlæge (n).


SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.