Piratpartiet (Island)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Partiets logo

Piratpartiet (islandsk: Píratar) er et politisk parti i Island, der blev grundlagt 24. november 2012,[1][2] af bl.a. digteren og altingsmedlemmet Birgitta Jónsdóttir, der havde en baggrund i de magtkritiske græsrodsbevægelser, som skød op på Island efter sammenbruddet af landets banksektor i efteråret 2008 og havde repræsenteret Borgerbevægelsen i Altinget.

Partiet klarede lige nøjagtig spærregrænsen på 5% ved altingsvalget 2013, hvor det fik 5,1 procent af stemmerne og tre mandater.[3] I de følgende år voksede Piratpartiet kraftigt i meningsmålingerne, og lå i samtlige målinger fra april 2015 til april 2016 til at blive Islands største parti med opbakning af over 40% af de adspurgte i sine bedste målinger, hvilket fremkaldte stor international medieopmærksomhed. Op til valget i oktober 2016 sivede opbakningen dog, og partiet endte som tredjestørst med 14,5 procent af stemmerne og 10 mandater[4]. Under valgkampen havde partiet forsøgt at sammentømre et regeringsalternativ sammen med Venstrepartiet - De Grønne, Alliancen og Lys Fremtid, hvilket fik Piratpartiet til at fremstå som en del af en "venstrefløjsblok" på trods af partiets officielle placering som hverken højre- eller venstreorienteret.

Ved valget i 2017 tabte det fire mandater og endte igen i opposition efter forgæves forsøg på at danne en koalition mellem venstrefløjen, Piratpartiet og Fremskridtspartiet.

Pirapartiet har en organisatorisk formand og en talsperson fra altingsgruppen, der repræsenterer partiet i f.eks. partilederrunder, men ingen formel leder. Det træffer sine vigtigste beslutninger ved hjælp af online afstemninger blandt medlemmerne.

Valgresultater[redigér | rediger kildetekst]

Altinget[redigér | rediger kildetekst]

Valg Stemmer i alt % Mandater +/– Position Regering
2013 9.647 5,1
3 / 63
Uændret 3 Uændret 6. Opposition
2016 27.449 14,5
10 / 63
Stigning 7 Stigning 3. Opposition
2017 18.051 9,2
6 / 63
Fald 4 Fald 6. Opposition

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Andrew Reitemeyer (25. november 2012). "Iceland has a Pirate Party". Reykjavik, Island: Pirate Times. Arkiveret fra originalen 5. maj 2013. Hentet 25. juli 2015.
  2. ^ "Píratar halda stofnfund" [Pirate Party holds an establishment meeting] (islandsk). Reykjavik, Islsnd: Árvakur hf. 24. november 2012. Hentet 25. juli 2015.
  3. ^ Borgerlig valseger i Island Svenska Dagbladet, 28. april 2013
  4. ^ Islands piratparti er landets tredjestørste efter valg nyheder.tv2.dk 30. oktober 2016

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.