Portal:Cykling/Månedens artikel/Februar 2013

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ordrupbanen var en cykelbane i Ordrup ved København. Banen byggedes på Ejgaardens jorder i Gentofte Kommune 1888 og blev nedlagt 2000.

Ordrupbanen havde sin storhedstid i årene frem til anden verdenskrig med danske verdensstjerner som Thorvald Ellegaard og Willy Falck Hansen som gang på gang trak fulde huse til Ordrupbanen. De gode cykelløb, ofte flere gange om ugen, de tidligere meget store præmiebeløb, gode rytterforhold, samt mange tilskuere bevirkede at alle de store internationale navne absolut ville køre løb på Ordrupbanen. Dengang hang tilskuerne på tagene rundt om banen, hvor der snildt kom op til 16.000 tilskuere. Efter krigen var det ryttere som Kay Werner og Palle Lykke der fik stor publikumsappeal.

Læs hele artiklen