Tøndermarsken
Tøndermarsken i det sydvestlige Sønderjylland er med cirka 2.500 ha. Danmarks største sammenhængende engområde. Marsklandet har et rigt fugleliv og en meget varieret flora. I Margrethe Kog er der en saltvandssø med mange vadefugle. Landskabet er karakteristisk for marskområderne langs Nordsøen.
Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk blev sænket i foråret 2009, fordi landmænd ledte vandet væk fra området. Den høje vandstand gavner ellers det vigtige fugleliv i området. Dansk Ornitologisk Forening har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken, og i 2003 tog EU-Kommissionen det første skridt til at rejse sag mod Danmark ved EF-Domstolen. Efter at man fra det offentliges side har indført en del forbedringer, har Europakommissionen i november 2012 besluttet at afslutte sagen[1].
Koge[redigér | rediger kildetekst]
I Tøndermarsken er følgende koge:
- Møgeltønder kog (1556)
- Højer kog (1556)
- Ubjerg kog (1556)
- Rudbøl gaden (1556)
- Gudskogen (1567)
- Brunodde kog (1617)
- Gl. Frederiks kog (1692)
- Rudbøl kog (1715)
- Ny Frederiks kog (1861)
Vandrestier og ruter[redigér | rediger kildetekst]
Nordea-fonden tildelte i juli 2017 Tøndermarsken et beløb på 16,5 millioner kroner, der skal gå til anlæggelsen af en række nye ruter og stier i området, og til at skabe formidlingsaktiviteter. Projektet er en del af et større projekt med deltagelse af Tønder Kommune og A.P. Møller Fonden om at investere over 210 millioner kroner i bl.a. klimatilpasning i Tønder og langs Vidåen samt restaurering af historiske bymiljøer i Højer og Tønder. Arbejdet pågår frem til 2021. [2][3]
I august 2019 åbnede Marskstien officielt. Dette er en 54 km lang vandrerute gennem Tøndermarsken, hvor man kommer rundt i hele marsken og forbi byer som Tønder, Møgeltønder, Højer og Rudbøl. Derudover ser man de forskellige kog, pumpestation og sluser der findes i Tøndermarsken. Ved Højer Mølle kan man finde Porten til Tøndermarsken, som er en udstilling om marskens historie, samt menneskets kamp med og mod vandet.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "EU dropper sag mod Danmark om Tøndermarsken". Hentet 2016-09-18.
- ^ Nordea-fonden støtter nye ruter og stier i Tøndermarsken med millionbeløb altinget.dk 18. juli 2017
- ^ Tøndermarsken realdania.dk hentet 23.juli 2017
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Margrethe kog på 1001 fortællinger om Danmark
- Højer Sluse på 1001 fortællinger om Danmark
- Tøndermarsken
- Højer Mølle
Spire Denne artikel om geografi i Tønder Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |