Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Danske forhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danske forhold[rediger kildetekst]

Er det en generel opfattelse (norm?) at dawiki er en encyklopædi på dansk og ikke en dansk encyklopædi, altså forstået at forhold i artikler der kun har interesse for folk bosiddende i Danmark kan fjernes med denne begrundelse? Skriver fordi jeg har set argumentet brugt en del gange, men ikke har kunnet finde en norm - hvis dette er tilfældet så skal der ryddes gevaldigt op i fx de artikler vi har om dagene og månederne. Christian75 28. mar 2010, 20:21 (CEST)

Wikipedia følger sprog, ikke lande. Hvis du ser på diverse interwiki-lister, vil du f.eks. bemærke, at der ikke er nogen østrigsk Wikipedia, for østrigerne taler tysk. Til gengæld kan nordmændene vælge mellem bokbål og nynorsk, alt efter hvordan de mener er den rette måde at skrive på deroppe. Og så fremdeles verden rundt. For det danske sprog gælder tilfældigvis, at dets udbredelse i koncentreret form er stort set identisk med Danmark (i det vi lige ser bort fra Færøerne og Grønland). Men langt fra alle sprog og lande deler denne egenskab. Men der er jo ingen grund til særlige Wikipediaer til f.eks. USA, Storbritannien og Australien, når de nu alle taler det samme sprog. Mens en schweizisk Wikipedia modsat ville blive et syndigt rod med alpelandets fire forskellige officielle sprog, tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.
For dansk Wikipedia gælder at langt de fleste brugere bor i Danmark, hvorfor der naturligt vil blive skrevet meget om forhold og personer her. Men udenlandske er også velkomne, uanset hvorfra i verden de kommer. I princippet bør så gælde ens krav. Imidlertid kan dem fra Danmark ofte bedømmes væsenligt bedre i de sammenhænge, hvor der ikke er faste kriterier. Der er simpelthen flere, der kender dem og kan bedømme deres notabilitet og mangel på samme. For udenlanske bliver det sværere, og hvis notabiliteten ikke fremgår umiddelbart, sker det at bommen bliver sat højere.
Der er intet galt i at omtale rent danske forhold i artikler, men det skal fremgå klart, at det er rent danske, ligesom man skal passe på med ikke at blive for provinsiel. Er det omvendt verdensomspændende artikler som dem om dage og måneder kan danske begivenheder og forhold fint omtales på linie med dem fra andre lande. --Dannebrog Spy 28. mar 2010, 21:26 (CEST)
Konkret eksempel 28. marts omtaler at "* 2008 - Martin Hoberg Hedegaard vinder den første udgave af X-factor på DR 1" - skal dette så være der? (konsekvens at alle vindere fra alle lande kan indskrives) eller skal det fjernes? Hvad med danske forfattere som kun har udgivet i Danmark? (konsekvens, stort set alle forfattere kan indskives da de er kendt af flere en de få millioner vi er) eller skal de fjernes? -- Christian75 28. mar 2010, 22:00 (CEST)
Notabilitet er en svær ting. På nogle områder er der nedskrevne retningslinier, vedtagelser fra diskussioner eller bare en praksis. Men på andre er forholdene uklare og synes til tider tilfældige. De to eksempler belyser problematikken meget godt, i og med at de falder i hver deres vejgrøft:
X-factor: Konkurrencer kan være værd at nævne første gang, de finder sted, men når de bliver til årlige begivenheder med mange nationale varianter, så bliver interessen for den enkelte mindre. Her må oplistningerne henvises til særlige artikler. Dato-artiklerne kan så medtage usædvanlige varianter, så som da Danmark vandt EM i fodbold. Okay, mindre kan også gøre det, men når der sammenlagt typisk kun noteres omkring 10 begivenheder fra en given måned et givent år, må der nødvendigvis sorteres en masse fra. Der bliver så alligevel forholdsvis mange fra Danmark tilbage, men det er altså også her langt de fleste brugere og læsere kommer fra.
Forfattere: Land er ligegyldigt, og der er vel næppe nogen, der vil slette Ludvig Holberg eller Lise Nørgaard, bare fordi de ikke er kendte uden for Skandinavien. Men modsat er der pt. ingen minimumskrav til forfattere. At hædrede forfattere er selvskrevne er der almindelig enighed om, mens at et forfatterskab på et-tre bøger normalt må anses for for lidt også er klart. Men hvad med det temmelig store spænd indimellem? Forfatterartikler er ikke just det, vi har mest af, så det er svært at pege på en linie her. --Dannebrog Spy 28. mar 2010, 23:17 (CEST)
I forlængelse af det indledende spørgsmål og svar har jeg nu tilføjet et generelt afsnit til Wikipedia:Politikker og normer om, at Wikipedia følger sprog, og at land som udgangspunkt er ligegyldigt. Christian75 er nemlig langt fra den eneste, der har haft problemer med det forhold, at "dansk" både er navnet på en nationalitet og et sprog. Men nu skulle det altså være slået fast, at det er sproget, der menes. --Dannebrog Spy 2. apr 2010, 16:56 (CEST)