Zwarte Piet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En mand udklædt som Zwarte Piet (Schiedam, 2009)

Zwarte Piet (letzeburgsk: Schwaarze Péiter, indonesisk: Pit Hitam, frisisk: Swarte Pyt) er Sinterklaas' hjælper i nederlandsk folkeminde. Figuren kendes første gang fra en bog fra 1850 af skolelæreren Jan Schenkman fra Amsterdam. Traditionelt er Zwarte Piet sort, fordi han er en spansk maurer.[1]

Zwarte Piet og racisme[redigér | rediger kildetekst]

Zwarte Piet er traditionelt portrætteret af hvide mennesker, der er klædt ud som sorte mennesker, ved at være malet sorte i ansigtet, have påmalet forstørrede læber og bære afro-parykker.[2] En form for udklædning, man på engelsk betegner som Blackface (en).[2] .[3]

I 2019 var der anti-racistiske demonstrationer imod Zwarte Piet i 18 nederlandske byer.[4] De anti-racistiske demonstranter, som var imod Swarte Piet, blev nogle steder mødt af moddemonstranter, der støttede Swarte Piet traditionen, og som kastede blandt andet æg og bananer efter de anti-racistiske demonstranter.[4]

I 2020 er støtten til Zwarte Piet faldet i Nederlandene.[5] Blandt andet har den nederlandske premierminister Mark Rutte i 2020 udtalt, at han forventer at Zwarte Piet traditionen vil uddø indenfor de næste få år. [5] En ny tone fra den nederlandske premierminister, som i 2014 udtalte støtte til traditionen omkring Zwarte Piet.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Forbes, Bruce David (2007). Christmas: A Candid History. University of California Press.
  2. ^ a b https://time.com/5910949/black-pete-netherlands-zwarte-piet/
  3. ^ https://www.history.com/news/blackface-history-racism-origins
  4. ^ a b c https://www.aljazeera.com/features/2019/11/27/zwarte-piet-black-pete-is-dutch-racism-in-full-display
  5. ^ a b https://www.aljazeera.com/features/2020/12/4/the-netherlands-black-pete
FolkekulturSpire
Denne artikel om folkelig kultur og folkeminder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.