Bruger:Amjaabc/sandkasse3

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For øen, se Saint Vincent.
Amjaabc/sandkasse3

Anne Erin "Annie" Clark (født 28. september 1982), kendt som St. Vincent, er en amerikansk singer-songwriter og multiinstrumentalist. Hendes guitarspilleteknik er blevet rost for en melodisk stil samt brug af forvrængning, og hun er i flere tidsskrifter regnet blandt de bedste guitarister i tiden efter år 2000.[1][2] Rolling Stone placerede hende som den 26. bedste guitarist i den rytmiske musiks historie.[3]

Efter at have studeret tre år på Berklee College of Music indledte hun sin karriere som medlem af gruppen The Polyphonic Spree. Hun var også medlem af Sufjan Stevens' turneorkester, inden hun i 2006 skabte sit eget orkester.

I 2007 udgav hun sit debutalbum, Marry Me, der blev begyndelsen på en lang række af album. I 2012 udgav hun albummet Love This Giant, som hun lavede i et musikalsk samarbejde med David Byrne fra Talking Heads. Hendes fjerde studiealbum, St. Vincent fra 2014, fik en flot modtagelse og blev udnævnt til årets album af flere medier som NME og The Guardian. Hendes seneste album All Born Screaming fra 2024 har hun selv produceret.

St. Vincent har også samarbejdet med andre musikere. Således producerede hun Slater-Kinneys album The Center Won't Hold fra 2019 og hun var med til at skrive Taylor Swifts single "Cruel Summer", der nåede førstepladsen på Billboard Hot 100. Hun har desuden instrueret et segment i filmen XX samt produceret, skrevet og spillet hovedrollen i filmen The Nowhere Inn fra 2020.

Opvækst og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Annie Clark blev født i Tulsa, Oklahoma, men flyttede senere med sin mor og to ældre søstre efter hendes forældres skilsmisse til Dallas, Texas. Hun har fire søstre og fire brødre i hendes forældres nye sammenbragte familier.[4]

Hun var tidligt interesseret i musik, og hendes mor gav hende en plastikguitar til jul, da hun var fem år gammel. Sin første rigtige guitar fik hun som tolvårig, og da hun var teenager, var hun i en periode med Tuck & Patti, hendes onkel og tante, der udgjorde en jazzduo, på turné i både Japan og Europa. På disse gik Clark til hånde og lærte, hvordan et musikerliv kunne være, ligesom hun blev inspireret af sin onkels guitarspil.[5]

Efter high school kom hun ind på Berklee College of Music i Boston, hvor hun gik tre år, inden hun droppede ud.[6]

Musikkarriere[redigér | rediger kildetekst]

2003-2007[redigér | rediger kildetekst]

Mens hun stadig gik på Berklee, var Clark med til at udgive en ep med titlen Ratsliveonnoevilstar med nogle medstuderende.[7]

Efter hun stoppede på Berklee, vendte hun hjem til Texas, hvor hun blev medlem af The Polyphonic Spree, lige inden gruppen tog på europaturné i 2005.[8][9] Hun var kortvarigt medlem af en gruppe ved navn Skull Fuckers,[10] inden hun blev en del af Sufjan Stevens' band på turné.[9] Hun fik også tid til under navnet St. Vincent at indspille og udgive sin første ep med titlen Paris Is Burning i 2006.[11] Hun fortalte i et interview på The Colbert Report, at hendes kunstnernavn stammede fra en sang af Nick Cave, der indeholdt en linje om Dylan Thomas: "And Dylan Thomas died drunk in / St. Vincent's hospital" (sangen "There She Goes, My Beautiful World" fra Caves album Abattoir Blues / The Lyre of Orpheus (2004)). Navnet er også en reference til Clarks oldemor, der hed St. Vincent til mellemnavn.[12]

Samme år påbegyndte hun arbejdet med sit første album, der udkom i juli 2007 med titlen Marry Me. Albummet havde medvirken af Brian Teasley (fra The Polyphonic Spree), Mike Garson (pianist for David Bowie gennem en længere periode) og hornspilleren Louis Schwadron (også fra Polyphonic Spree). [13] Albummet blev godt modtaget af kritikerne, der sammenlignede Clark med Kate Bush og David Bowie.[14] Sangene på albummet havde Clark overvejende skrevet, da hun var 18-19 år, og hun udtalte, at de "repræsenterede en mere idealiseret version af, hvad livet var, eller hvad kærligheden var, eller alt muligt i blikket fra en person, der ikke rigtig havde gjort sig nogle erfaringer."[6] Fra albummet blev sangen "Paris Is Burning" udsendt som single, og der blev lavet en musikvideo til "Jesus Saves, I Spend".

2008-2010[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 2008 blev Clark nomineret til tre priser ved PLUG Independent Music Awards og vandt prisen for årets kvindelige musiker.[15] Efter en længere turné begyndte hun at arbejde på et nyt album, og inspirationen hertil kom fra at se film, blandt andet Disney-film.[16] Albummet kom til at hedde Actor og udkom i maj 2009. I lighed med debutalbummet blev Actor vel modtaget af anmelderne, og det fik mere spilletid end forgængeren. Spin gav albummet otte ud af ti stjerner og skrev om "[sammenstillingen af] det grusomme og den slags, og her er de baroklignende arrangementer endnu mere komplekse og hendes stemme endnu smukkere, så begge dele bare understreger de mørke strømme, der løber gennem hendes sange."[17] Gaffa skrev: "Singer-songwriter og multinstrumentalist understreger formatet på toeren" og gav fem af seks stjerner.[18]

Samme år spillede hun på Roskilde Festival.[19]

Clark lavede desuden to sange til soundtracks til to af Twilight-filmene: "Rosyln" til The Twilight Saga: New Moon (2009) lavet sammen med Bon Iver[20] og "The Antidote" til The Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 2 (2012).[21]

2011-2012[redigér | rediger kildetekst]

I efteråret 2010 fik Clark mulighed for at arbejde på et nyt album, og i september 2011 udkom hendes tredje album, Strange Mercy til nye fine anmeldelser.[22] Blandt andet skrev NME, at "Annie Clarks tredje album er en forførende, smuk ædelsten".[23]

Efter en turné på basis af dette album arbejdede Clark i en periode sammen med David Byrne fra Talking Heads, et samarbejde, der var påbegyndt allerede i 2009 og nu resulterede i udsendelsen af albummet Love This Giant (2012).


St. Vincents arbejde har opnået bred anerkendelse for en markant musikalsk stil, der blander soft rock, eksperimentel rock, elektropop og jazz. Hendes debutalbum var Marry Me (2007), der blev fulgt op af Actor (2009), Strange Mercy (2011), St. Vincent (2014) og Masseduction (2017). Hun har samarbejdet med David Byrne, hvilket resulterede i det fælles album Love This Giant (2012).

Hendes selvbetitlede album fra 2014 blev af medier som The Guardian, Entertainment Weekly, NME og Slant Magazine udråbt som årets album, mens Time Magazine kaldte det årets næstbedste album. Det modtog desuden en Grammy for bedste alternative album, hendes første Grammy.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bienstock, Richard (20. december 2019), "The 20 best guitarists of the decade", Guitar World, hentet 3. maj 2024
  2. ^ Dean, Ollie, 10 Rock Guitarists Of The 21st Century You Must Hear, classicrockhistory.com, hentet 3. maj 2024
  3. ^ "The 250 Best Guitarists of All Time", Rolling Stone, 13. oktober 2023, hentet 3. maj 2023
  4. ^ Teeman, Tim (2. februar 2014), "St Vincent interview: 'I try to live at the intersection of accessible and lunatic'", The Guardian, hentet 3. maj 2024
  5. ^ Dombal, Ryan (17. februar 2014), "Reckless Precision", Pitchfork, arkiveret fra originalen 10. marts 2016, hentet 3. maj 2024
  6. ^ a b Murphy, Tom (12. februar 2010), "Q&A; with Annie Clark of St. Vincent", Dever Westword, arkiveret fra originalen 17. juli 2011, hentet 3. maj 2024
  7. ^ Heavy Rotation Records Artists, berklee.edu, hentet 3. maj 2024
  8. ^ Babb, Christina Hughes (8. maj 2019), "Polyphonic Spree Members Past and Present — Where Are They Now?", Dallas Observer, hentet 6. maj 2024
  9. ^ a b The PopWatch Interview: St. Vincent's Annie Clark, ew.com, 11. juli 2007, hentet 6. maj 2024
  10. ^ Forbes, Jessica (24. september 2014), The Rise of St. Vincent, inweekly.net, hentet 6. maj 2024
  11. ^ Amjaabc/sandkasse3Discogs
  12. ^ Barrett, Chris (7. oktober 2009), Annie Clark Discusses Her Band, St. Vincent, and the Art of Whole-Body Guitar, metropulse.com, arkiveret fra originalen 18. oktober 2009, hentet 6. maj 2024
  13. ^ Amjaabc/sandkasse3Discogs
  14. ^ Klein, Joshua (27. juli 2007), Marry Me, pitchfork.com, hentet 6. maj 2024
  15. ^ Goodman, William (7. marts 2008), 2008 PLUG Awards: The Indie Rock Uneventful, spin.com, hentet 6. maj 2024
  16. ^ St. Vincent: Shredding To 'The Wizard Of Oz', npr.org, 23. maj 2009, hentet 6. maj 2024
  17. ^ Suarez, Jessia, "St. Vincent - 'Actor'", Spin, arkiveret fra originalen 18. juli 2011, hentet 6. maj 2024
  18. ^ Svidt, Ole Rosenstand (2. maj 2009), "St. Vincent - Actor", Gaffa, hentet 7. maj 2024
  19. ^ Strunk, Espen (23. februar 2024), "Den kritikerroste amerikaner er blandt dagens tilføjelser til dansk provinsfestival", Gaffa, hentet 7. maj 2024
  20. ^ Breihan, Tom (1. oktober 2009), St. Vincent Talks Twilight Soundtrack, pitchform.com, hentet 7. maj 2024
  21. ^ Hogan, Marc (5. oktober 2012), Green Day, Feist, St. Vincent Set for Final ‘Twilight’ Soundtrack, spin.com, hentet 7. maj 2024
  22. ^ St. Vincent - Strange Mercy, AnyDecentMusic.com, hentet 7. maj 2024
  23. ^ "Album Review: St Vincent – 'Strange Mercy'", NME, 14. september 2011, hentet 7. maj 2024

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


  • Artiklen mangler opslag i Wikidata
MusikSpire
Denne amerikanske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi