Ernst August 1. af Hannover

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ernst August 1.
Portræt udført af George Dawe i 1828
Konge af Hannover
Regerede 20. juni 1837 – 18. november 1851 (14 år og 151 dage)
Forgænger Vilhelm 4.
Efterfølger Georg 5.
Ægtefælle Frederikke af Mecklenburg-Strelitz (g. 1815)
Barn
Fulde navn tysk: Ernst August
engelsk: Ernest Augustus
Hus Huset Welf
Far Georg 3. af Storbritannien
Mor Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
Født 5. juni 1771(1771-06-05)
Buckingham House, London, England
Død 18. november 1851 (80 år)
Hannover, Kongeriget Hannover, Tyske Forbund
Hvilested Welfenmausoleum, Hannover
Signatur
Ridder af Elefantordenen

1838

Ernst August 1. (5. juni 1771 – 18. november 1851) var konge af Hannover fra 1837 til 1851.

Han var søn af kong Georg 3. af Storbritannien og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz. Han blev født i London men blev sendt til Tyskland i sine ungdomsår for at modtage sin uddannelse og militære træning. Under Revolutionskrigene havde han en kort militær karriere, der blandt andet gav ham flere skæmmende ar i ansigtet. I 1799 fik han tildelt titlen hertug af Cumberland og Teviotdale. Under sin tid i England var han kendt som fortaler for yderligtgående Tory synspunkter og for et skandaleombrust privatliv.

Da kong Vilhelm 4. af Storbritannien døde i 1837, arvede hans niece Victoria den britiske trone. Kongeriget Hannover i Tyskland, der siden 1714 havde delt monark med Storbritannien, overgik derimod til Ernst August, da arvefølgen i Hannover fulgte den saliske lov, hvor kvinder var udelukket fra arvefølgen.

Ernst August var den første konge af Hannover, der var bosat i landet. Han nægtede straks at anerkende landets frisindede forfatning fra 1833 og undertrykte enhver opposition til sit styre. I 1840 udstedte han en ny og langt mere konservativ forfatning.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Barndom og ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Prins Ernst August som barn.
Portræt: Johann Zoffany (ca. 1772)

Ernst August blev født den 5. juni 1771 på Buckingham House i London som det ottende barn og den femte søn af kong Georg 3. og dronning Charlotte af Storbritannien og Irland. Han blev døbt den 1. juli 1771 på St James's Palace i London med navnet Ernst August, der også havde været navnet på hans forfader kurfyrst Ernst August af Hannover, far til kong Georg 1. af Storbritannien, den første britiske konge fra Huset Hannover.[1]

Prins Ernst August som 11-årig.
Portræt: Thomas Gainsborough, Royal Collection (1782)

Efter sine tidligste år boede han sammen med sine to yngre brødre, prins August Frederik (senere hertug af Sussex) og prins Adolf (senere hertug af Cambridge) samt en tutor i et hus på Kew Green, nær deres forældres residens på Kew Palace i Kew Gardens ved bredden af Themsen sydvest for London.[2]

Han blev undervist hjemme, til han i 1786 som 15-årig sammen med sine to yngre brødre blev sendt til Tyskland for at påbegynde sin uddannelse på universitetet i Göttingen, der var beliggende i hans fars besiddelse i Hannover.[3] Ernst August var en flittig studerende, og efter at være blevet undervist privat i et år, mens han lærte tysk, deltog han i forelæsninger på universitetet. Før han forlod Göttingen, forfattede Ernst et formelt takkebrev til universitetet og skrev til sin far: "Jeg ville være en af de mest utaknemmelige mænd, hvis jeg nogensinde glemte alt, hvad jeg skylder Göttingen og dets professorer."[4] Selvom kong Georg havde givet ordre til, at de studerende prinsers husstand skulle drives efter militære linjer, og at de skulle følge universitetets regler, viste de lokale handlende sig kun alt for villige til at yde prinserne kredit, og alle tre stiftede gæld.[5]

Prins Ernst August.
Portræt: ukendt kunstner, Royal Collection (ca. 1795)

I 1790 bad Ernst August sin far om tilladelse til at træne med den preussiske hær. Det blev afslået, og i stedet blev han i 1791 sammen med prins Adolf sendt fra Göttingen til Hannover, hvor de gennemgik en omfattende militær træning under opsyn af feltmarskal Wilhelm von Freytag. Her lærte Ernst August kavaleriøvelser og taktik og viste sig at være en fremragende rytter såvel som en god skytte.[6] Efter kun to måneders træning var Freytag så imponeret over prinsens fremskridt, at han gav ham en plads i kavaleriet som kaptajn. Det var egentlig meningen, at Ernst August herefter skulle have modtaget træning i infanteriet, men kongen, som også var imponeret over sin søns dygtighed, tillod ham at forblive hos kavaleriet.[7]

I marts 1792 udnævnte kongen prins Ernst August til oberst i de 9. hannoveranske lette dragoner.[8] Herefter havde han en kort militær karriere under den Første Koalitionskrig, hvor han gjorde tjeneste i Nederlandene under sin storebror prins Frederik, hertug af York og Albany, der dengang var kommandør over de kombinerede britiske, hannoveranske og østrigske styrker. Da han kom i kamp nær den vallonske by Tournai i august 1793, pådrog han sig et sabelsår i hovedet,[9] hvilket resulterede i et permanent skæmmende ar i ansigtet.[10] Under Slaget ved Tourcoing i Nordfrankrig den 18. maj 1794 blev hans venstre arm skadet af en kanonkugle, der passerede tæt forbi ham. I dagene efter slaget falmede synet på hans venstre øje, og i juni blev han for første gang siden 1786 sendt til Storbritannien for at rekonvalescere.[9] Han vendte tilbage det følgende år og kommanderede bagtroppen under den britiske hærs tilbagetog gennem Holland.

Hertug af Cumberland[redigér | rediger kildetekst]

Hertugen af Cumberland.
Farvelagt skitse: James Gillray (1799)

Den 23. april 1799 blev han af sin fader udnævnt til hertug af Cumberland og Teviotdale samt til jarl af Armagh.[11] Samtidig fik han tildelt en apanage på 12.000 £ om året.[12] Selvom han blev udnævnt til generalløjtnant i både de britiske og hannoveranske styrker,[13] forblev han i England, hvor han nu havde sæde i Overhuset og gik ind i politik.

Hertugen af Cumberland.
Miniatureportræt baseret på et maleri fra 1802 af William Beechey: Paul Fischer, Royal Collection (1823)

Ernst August var tidens mindst populære medlem af den britiske kongefamilie. Hans personlighed og udseende gav anledning til flere rygter. Han skulle have slået sin tjener ihjel i 1810 og haft et incestuøst forhold til sin søster, der resulterede i et barn. Nogle historikere accepterer påstandene, mens andre afviser dem.

Fra sit sæde i Overhuset, hvor han tilbragte en stor del af sin tid, var han fortaler for yderligtggående Tory synspunkter. Han bekæmpede katolikkernes ligestilling, lige som han forgæves søgte at bane vej for sin egen tronbestigelse efter sin bror Vilhelm 4. i stedet for sin niece Victoria.

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

I 1815 blev han gift med sin kusine prinsesse Friederike af Mecklenburg-Strelitz. Ægteskabet var et inklinationsparti, og parret havde forelsket sig i hinanden, mens Friederike var gift med en tysk prins. Det gjorde ægteskabet upopulært, og rygtet ville vide, at prinsessen havde forgivet sin første mand for at gifte sig med Ernst August.

Konge af Hannover[redigér | rediger kildetekst]

Ernst August får symbolsk overrakt nøglerne til hovedstaden Hannover ved sin ankomst til byen i 1837.
Frise: August Waterbeck, Neues Rathaus, Hannover (1913)

Den 20. juni 1837 døde Ernst Augusts storebror, kong Vilhelm 4. Han blev fulgt på den britiske trone af sin niece, Victoria, men da Kongeriget Hannover, der havde været i personalunion med Storbritannien, fulgte den Saliske lov, hvor kvinder ikke kunne arve tronen, blev Ernst August her, som nærmeste mandlige slægtning, konge af Hannover. Den 28. juni 1837 gjorde Ernst August under en triumfbue sit indtog i sit nye kongerige.[14]

Helportræt af Ernst August 1.

Ernst August 1.s regeringstid blev generelt en succes, og han var en populær og afholdt monark i Hannover i de 14 år, han sad på tronen. Han var ligeledes den første regerende monark i flere generationer, der boede i landet. Det øgede hans popularitet fra begyndelsen.

En af Ernst August første handlinger som konge var at sætte den liberale forfatning af 1833 ud af kraft. Det gav anledninger til en del protester. I 1840 gav han landet en ny forfatning, som dog i lyset af martsurolighederne i 1848 atter ændredes i mere liberal retning.

Damplokomotivet Ernst August fra 1846, det første lokomotiv der blev leveret i Hannover.

Han arbejdede energisk på at modernisere landet, som under hans styre fik forbedrede sanitære forhold og gasbeslysning. Ligeledes var hans interesse og støtte til jernbanen til megen gavn for nationen.

Ernst August forblev upopulær i England, og hans eneste besøg i landet, efter han blev konge i 1843, gav anledning til flere familieskænderier.

Ernst August 1. døde i 1851 efter længere tids sygdom og blev begravet i et mausoleum i byen Hannover.

Titler og prædikater[redigér | rediger kildetekst]

5. juni 1771 – 29. august 1799: Hans kongelige højhed prins Ernst August

29. august 1799 – 20. juni 1837: Hans kongelige Højhed hertugen af Cumberland og Teviotdale

20. juni 1837 – 18. november 1851: Hans majestæt kongen af Hannover

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Portræt Navn Født Død Gift med Børn
Med Frederikke af Mecklenburg-Strelitz
Georg 5.
Konge af Hannover 1851–1878
Georg Friedrich Alexander Karl Ernst August		 27. maj 1819 12. juni 1878 Gift i 1843 med
Marie
Prinsesse af Sachsen-Altenburg

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Gibbs, Vicary; Doubleday, H. A., red. (1913), "Cumberland, Duke of", The Complete Peerage (engelsk), vol. III, St Catherine Press, s. 575
  2. ^ Fulford 1933, s. 200–201.
  3. ^ Fulford 1933, s. 200-201.
  4. ^ Van der Kiste 2004, s. 47.
  5. ^ Van der Kiste 2004, s. 35-37.
  6. ^ Bird 1966, s. 33-34.
  7. ^ Van der Kiste 2004, s. 47-48.
  8. ^ Van der Kiste 2004, s. 48.
  9. ^ a b Van der Kiste 2004, s. 58.
  10. ^ Fulford 1933, s. 204.
  11. ^ London Gazette: no. 15126, page 372, 23. april 1799.
  12. ^ Chisholm, Hugh, red. (1911). "Ernest Augustus" . Encyclopædia Britannica. Vol. 9 (11. udgave). Cambridge University Press. s. 752.
  13. ^ Bird 1966, s. 63-64.
  14. ^ Van der Kiste 2004, s. 189.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Bird, Anthony (1966). The Damnable Duke of Cumberland (engelsk). London: Barrie and Rockliff. OCLC 2188257.
  • Fulford, Roger (1933). Royal Dukes (engelsk). London: Gerald Duckworth & Co. OCLC 499977206.
  • Van der Kiste, John (2004). George III's Children (engelsk) (revideret udgave). Stroud: Sutton Publishing Ltd. ISBN 978-0-7509-3438-1.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Ernst August 1.
Sidelinje af Huset Welf
Født: 5. juni 1771 Død: 18. november 1851
Titler som regent
Foregående:
Vilhelm 4. 		Konge af Hannover
1837–1851 		Efterfølgende:
Georg 5.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ernst_August_1._af_Hannover&oldid=11760757"