Spring til indhold

Havet og menneskene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Havet og menneskene
Overblik
Dansk titelHavet og menneskene Rediger på Wikidata
Instrueret afSigfred Aagaard
Manuskript afSigfred Aagaard
MedvirkendeJens Galsgaard,
Karen Ernst Rediger på Wikidata
FotograferingArne Abrahamsen
KlipArne Abrahamsen
Musik afCharles Gounod
Produceret afSigfred Aagaard
Udgivelsesdato28. september 1970
CensurAlle Tilladt for alle
Længde91 min. min.
OprindelseslandDanmark
Tekniske data35 mm (optaget i 16 mm) Normal sort-hvid
Links
på IMDb
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Havet og menneskene er en dansk spillefilm fra 1970 med instruktion og manuskript af Sigfred Aagaard. Filmen er baseret på et skuespil af Kaj Munk, der blev skrevet i 1929 og trykt i 1948, men først opført i 1960.[1]

Handling[redigér | rediger kildetekst]

En ny hjælpepræst ankommer til et vestjysk sogn. Her forelsker han sig i datteren af en magtfuld købmandskone og lokalpolitiker. Hun får da i al hast datteren gift med kommissen i forretningen og til tonerne af bryllupsmarchen sværger præsten hævn over moderen. Han bliver selv sognepræst og udmanøvrerer hende i de følgende år både forretningsmæssigt og politisk. De politiske stridigheder gælder bygningen af et dige mod Vesterhavet.[1]

Medvirkende[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Aagaards filmatisering af Kaj Munks skuespil blev optaget med vestjyske amatørskuespillere i rollerne, så dialogen var næsten uforståelig for publikum i det øvrige land. Filmen blev faktisk senere forsynet med undertekster. Aagaard var gennemgående trofast mod Munk og hans dialog og medtog også stykkets sidehandlinger. Dog lod han ikke datteren og præsten drukne under den stormflodskatastrofe, der er stykkets dramatiske slutning. Amatørfilmen kostede 400.000 kr. (200 personer havde kautioneret), som næsten blev spillet hjem, idet filmen var en publikumssucces i Vestjylland og blev set af 60.000 mennesker. Som lokaliteter benyttedes Nr. Lyngvig, Vind Kirke, Husby Klit og Strandgården i Husby Klit.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]