Spring til indhold

Louise Nyholm Kallestrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Louise Nyholm Kallestrup (født 1975) er dansk historiker. Hun er professor ved Syddansk Universitet og indtil 2022 leder af Center for Middelalder- og Renæssancestudier[1], og har specialiseret sig i senmiddelalderen og den tidlige moderne periode. Kallestrup tidlige forskning koncentrerede sig om komparative forskning i hekseprocesser i Danmark og Italien, og i det senere år har hun i særlig grad beskæftiget sig med dansk og nordeuropæiske trolddomsforfølgelser [1] [2] [2] [3]. I hendes nuværende forskningsprojekt arbejder hun med Christian 4. og hekseforfølgelser. Hun har skrevet bredt om beslægtede emner som køn inden for rammen af retssager og urbanisering samt om dæmonologi [3]. I 2019 udgav hun sammen med to kolleger (Nils Arne Sørensen og Jesper Majbom Madsen) den anmelderroste Evighedernes By. Rom[4], en kulturhistorisk byhistorie. Bogen er den første i en serie af kulturhistoriske byportrætter udgivet på Gads Forlag.

Kallestrup var den første danske forsker til at få adgang til den Romerske Inkvisitions Arkiv i Vatikanet (Archivio della Congregazione per la Dottrina della Fede). Hun også været gæsteforsker ved Harvard University, Universitetet i Tampere (FI) og University of Melbourne. I 2017 blev hun udnævnt til en af Carlsbergfondets "Semper Ardens-forskere" [8], og samme år optrådte hun på scenen i Historisk Talkshow, der var en række multimedieforestillinger i hele Danmark, der markerede 500-årsdagen for Reformationen. [9] [10 ]

Kallestrup er en hyppig brugt foredragsholder og kulturel kommentator i dansk presse og på radio. [4] [5] [6] [ 7] [5][6]

Udvalgte publikationer[redigér | rediger kildetekst]

  • 2005. De måske udstødte: Historiens marginale eksistenser. Aalborg Universitetsforlag.
  • 2009. I pagt med djævelen. Trolddomsforfølgelser og trolddomsforestillinger i Danmark og Italien i den post-reformatoriske periode. Forlaget Anis.
  • 2015. Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark. (Palgrave Historical Studies in Witchcraft and Magic) Palgrave Macmillan.
  • 2017. Contesting Orthodoxy in Medieval and Early Modern Europe: Heresy, Magic and Witchcraft. (Palgrave Historical Studies in Witchcraft and Magic) Palgrave Macmillan. Antologi medredigeret af Louise Nyholm Kallestrup og R. M. Toivo.
  • 2017. Cultural Histories of Crime in Denmark 1500-2000. (Routledge Studies in Cultural History, 55) Routledge. Antologi medredigeret af Louise Nyholm Kallestrup, T. Krogh og C. Bundgaard.
  • 2019. Evighedernes By: Rom. (Gads Forlag). Med Nils Arne Sørensen og Jesper Majbom Madsen.
  • 2020. Heksejagt. 100 Danmarkshistorier. Aarhus Universitetsforlag.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Center for Middelalder- og Renæssancestudier Arkiveret 31. maj 2019 hos Wayback Machine på sdu.dk
  2. ^ Anm. af Timothy Tangherlini, Folklore, Vol. 128 (2), 2017)
  3. ^ Anm. af Jeffery R. Watt, Renaissance Quarterly, Vol. 69 (3), 2016
  4. ^ https://gad.dk/evighedernes-by-rom
  5. ^ Romerriget. Hekse (podcast, m. Knud Romer og Olga Ravn) https://podtail.com/da/podcast/romerriget/romerriget-om-hekse/
  6. ^ 24 spørgsmål til professoren med Lone Franck. Den fromme heksejæger (podcast) https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/24-Sporgsmaal-til-professoren/2019_02#q7

[1] Anm. af Agnete Birger Madsen, historie-online.dk (= http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/kirke-og-religion/i-pagt-med-djaevelen)

[2] Anm. af Gerhild Scholz Williams, Magic, Ritual, and Witchcraft, Arkiveret 20. februar 2017 hos Wayback Machine, 12:3 (2017), 414-416.

[3] SDU Hjemmeside

[4] “Var Luther skyld i hekseforfølgelser?”

[5] “Woman convicted of witchcraft to get retrial 300 years on”

[6] “P1 Eftermiddag: Heksejagt eksisterer i nye former”

[7] “Formiddag på 4'eren'”

[8] “Constructing Witchcraft in Early Modern Denmark. Emotions, Gender and Crime”

[9] Historisk Talkshow med Luther Arkiveret 8. februar 2022 hos Wayback Machine

[10] Endagsfestival fejrer Reformationen: »Her er dit liv, Luther!«

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]