M. Stanley Whittingham

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
M. Stanley Whittingham

Personlig information
Født Michael Stanley Whittingham Rediger på Wikidata
22. december 1941 (82 år) Rediger på Wikidata
Nottingham, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted New College,
Stanford University,
Stamford School Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 2021) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, kemiker, ingeniør Rediger på Wikidata
Fagområde Kemi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Schlumberger, Exxon Research & Engineering Company, Binghamton University Rediger på Wikidata
Kendte værker lithium-ion batteri Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal Society (2021),
Norman Hackerman Young Author Award (1971),
Nobelprisen i kemi (2019),
Clarivate Citation Laureates (2015) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michael Stanley Whittingham (22. december 1941) er en britisk-amerikansk kemiker: Han er ansat som professor i kemi og direktør for Institute for Materials Research og materialevidenskab og engineering ved Binghamton University, der er en del af State University of New York. Han modtog nobelprisen i kemi i 2019 sammen med John B. Goodenough og Akira Yoshino "for deres udvikling af lithium-ion-batterier"."[1][2]

Whittingham spillede en vigtig rolle i udviklingen af lithium-ion-batterier. Han opdagede interkalation-elektroder i 1970'erne, og lavede grundige beskrivelser af interkalationsreaktioner til genopladelige batterier i 1970'erne. Han har det oprindelige patent til konceptet ved at bruge interkalationskemi til energitætte, meget reversible lithium-batterier.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Bøger
  • J. B. Goodenough & M. S. Whittingham (1977). Solid State Chemistry of Energy Conversion and Storage. American Chemical Society Symposium Series #163. ISBN 978-0-8412-0358-7.
  • G. G. Libowitz & M. S. Whittingham (1979). Materials Science in Energy Technology. Academic Press. ISBN 978-0-12-447550-2.
  • M. S. Whittingham & A. J. Jacobson (1984). Intercalation Chemistry. Academic Press. ISBN 978-0-12-747380-2.
  • D. L. Nelson, M. S. Whittingham and T. F. George (1987). Chemistry of High Temperature Superconductors. American Chemical Society Symposium Series #352. ISBN 978-0-8412-1431-6.
  • M. A. Alario-Franco, M. Greenblatt, G. Rohrer and M. S. Whittingham (2003). Solid-state chemistry of inorganic materials IV. Materials Research Society. ISBN 978-1-55899-692-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Udvalgte videnskabelige artikler

Following is a short list of some of his most cited papers.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Nobel Prize in Chemistry Announcement". The Nobel Prize. Hentet 9. oktober 2019.
  2. ^ Specia, Megan (9. oktober 2019). "Nobel Prize in Chemistry Honors Work on Lithium-Ion Batteries". The New York Times. Hentet 9. oktober 2019.
  3. ^ "Stanley Whittingham". Google Scholar. Hentet 10. oktober 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi