Nationale industriminder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Begrebet nationalt industriminde opstod 2006-07 da Kulturarvstyrelsen udpegede 25 industriminder som national kulturarv. I Danmark har industrialiseringen været afgørende for de sidste 150 års historie og for det samfund vi har i dag. Derfor gennemførte Kulturarvsstyrelsen udpegningen. Tilsammen fortæller de om afgørende træk i industriens udvikling og Danmarks forandring til industrisamfund mellem 1840 og 1970.

En del af grundlaget for udpegningen var 161 industriminder af regional betydning, som museer og kulturmiljøråd havde beskrevet i rapporter om de vigtigste industriminder inden for deres respektive områder, hvilket var de daværende amter. Rapporterne blev i sin tid samlet på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.[1]

Udpegningen af industriminderne har ikke nogen juridiske konsekvenser for virksomhederne. Målet er at understrege virksomhedernes betydning for den danske kulturarv og er en opfordring til, at der ved den fremtidige udvikling i videst muligt omfang tages hensyn hertil.

Liste[redigér | rediger kildetekst]

Navn Lokation År Beskrivelse Billede Refs
Holmen København 1790'erne Tidligere flådeværft Ref
Mølleåen Nordsjælland ca. 1140 Å nord for København med mange tidlige industrier, inklusive Brede Værk og Raadvad Ref
Frederiksværk Nordsjælland 1750 Industriby grundlagt af Johan Frederik Classen i 1750 Ref
Carlsberg Byen København 1840s Carlsbergs oprindelige bryggeri grundlagt af J. C. Jacobsen Ref
Tasso/Albani Site Odense 1850s Tidligere sted for jernværk grundlagt i 1856 (Tasso) og bryggeri i 1859 (Albani), der rummer en kombination af industribygninger og arbejderboliger Ref
Rud. Rasmussens Snedkeri København 1876 Stadig fungerende møbelproducent, der blev grundlagt ca. 1876 af Rudolf Rasmussen på Nørrebro i København Ref
Holeby Sukkerfabrik Lolland 1874 Tidligere sukkerfabrik i Holeby der fungerede fra 1874 til 1959 Ref
Andelsmejeriet i Hjedding Sønderjylland 1882 Danmarks første andelsmejeri, grundlagt i Hjedding nær Varde i 1882 Ref
Bornholms Råstofindustri Bornholm Bornholms granit-, sandsten-, kul- og kaolinit-brud der ikke findes andre steder i Danmark Ref
Grøns Pakhus København 1863 Danmarks første varehus, der blev etableret på Holmens Kanal af M. E. Grøn i 1863 Ref
Københavns Vandværk København 1859 Danmarks første moderne vandværk, der åbnede 1859 Ref
Esbjerg Dokhavn og fyrsystem Esbjerg Ref
København-Korsør-banen Sjælland 1847 Danmarks første jernbane åbnede i to stadier i 1847 (København-Roskilde) og1856 (Roskilde-Korsør) Ref
Kødbyen København 1879 Københavns kødgrossist-område, der åbnede i 1879 (Den Brune Kødby) og senere udvidet adskillige gange, inklusive i 1932 (Den Hvide Kødby) Ref
Cathrinesminde Teglværk Sønderjylland Teglværk med ringovn fra 1892 Ref
Aalborg Portland Aalborg Cementfabrik etableret i 1889 Ref
De Danske Spritfabrikker Aalborg 1931 Industrikompleks opført i 1931 efter tegninger af Alfred Cock-Clausen Ref
H.C. Ørstedværket København 1920 Danmarks første kraftværk, der brugte vekselstrøm Ref
De Fem Søstre Aarhus 1927 Siloer i Aarhus Havn Ref
Danfoss Sønderjylland 1931 Fabrik grundlagt i 1931 af Mads Clausen Ref
Håndværkerbyen i Valby København 1931 Udviklingsområde til små virksomheder etableret efter anden verdenskrig i Valby Ref
Lindøværftet og Munkebo Odense 1959 Skibsværft fra 1859 og tilhørende boligområde Ref
Novozymes København 1935 Novos første fabrik opført fra 1935–1969, tegnet af Arne Jacobsen Ref
Hernings tekstilindustri Midtjylland Ref
Coop Danmark i Albertslund København 1963 FDBs hovedkvarter og lager i Albertslund Ref

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kulturarvsstyrelsen hjemmeside. Arkiveret 2. april 2010 hos Wayback Machine