Spring til indhold

Pindstrup Kirke

Koordinater: 56°23′32″N 10°25′08″Ø / 56.39222°N 10.41889°Ø / 56.39222; 10.41889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pindstrup Kirke
Pindstrup Kirke set fra sydøst.
Generelt
OpførtIndviet 1968.
Geografi
AdresseSkolevej 41, Pindstrup, 8550 Ryomgård
SognMarie Magdalene Sogn
PastoratMarie Magdalene-Koed Pastorat
ProvstiSyddjurs Provsti
StiftÅrhus Stift
KommuneSyddjurs Kommune
Kommune (1970)Midtdjurs Kommune
Eksterne henvisninger
www.mariemagdalene-kirke.dk
Oversigtskort
Pindstrup Kirke ligger i Midtjylland
Pindstrup Kirke
Pindstrup Kirke
Pindstrup Kirkes beliggenhed

56°23′32″N 10°25′08″Ø / 56.39222°N 10.41889°Ø / 56.39222; 10.41889

Pindstrup Kirke - set fra nordvest.

Pindstrup Kirke, Marie Magdalene Sogn, Sønderhald Herred i det tidligere Randers Amt.

Kirkens historie[redigér | rediger kildetekst]

Da Pindstrup by fik vokseværk på grund af oprettelsen af Pindstrup Mosebrug i begyndelsen af 1900-tallet, opstod der naturligvis ønske om at få sin egen kirke i byen. Pindstrup hører under Marie Magdalene Kirke, der ligger ca. 4 km mod øst. I første omgang ombyggede man et gammelt missionshus, som blev taget i brug som kirke i 1949. Næste skridt blev anlæggelse af en kirkegård som blev indviet 1955. Først i 1968 fik man opført en ny kirkebygning i Pindstrup.

Kirkebygningen[redigér | rediger kildetekst]

Opgaven med at tegne kirken blev lagt i hænderne på den kendte Aarhus-arkitekt C.F. Møller. Han skabte en kirke, der i sin udformning med skib og kor og tårn ligger tæt op af traditionen. I sit udtryk er det dog en moderne bygning. Materialerne er hvidmalede betonblokke og partier tækket med cedertræsspåner. Til højre for indgangsdøren er der indmuret 5 munkesten fra moderkirken i Marie Magdalene.

Alterudsmykningen er et krucifiks udført i 1971 af Robert Jacobsen.

Kirken blev 1997 udsmykket med glasmosaikker udført af kunstneren Peter Brandes.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


KirkeSpire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion