Smeltevarme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet. Normalt måler man smeltevarmen i , dvs. mængden af energi der skal til, for at smelte hvert kg af stoffet.

Regneeksempel[redigér | rediger kildetekst]

Q = m Ls

Q er varmemængden der afgives til stofmængden med massen m og smeltevarmen Ls.

Man har 14 kg is med temperaturen 0 °C, eller 273.15 K. Smeltevarmen for is er 334 kJ/kg. For at smelte dette skal man således bruge

Enhederne J/g og kJ/kg er ækvivalente.

Smeltevarmetabeller for nogle kendte stoffer[redigér | rediger kildetekst]

Smeltevarmetabel for nogle stoffer, der er gasformige ved normal temperatur og tryk:

Stof Smeltevarme
(J/g)
ilt 14
nitrogen 26
methan 32,6
propan 44,4
kuldioxid 180

Smeltevarmetabel for nogle stoffer, der er flydende ved normal temperatur og tryk:

Stof Smeltevarme
(J/g)
vand 334
glycerol 200.62
ethanol 110
acetone 97.99
Kviksølv 11,6

Smeltevarmetabel for nogle stoffer, der er faste ved normal temperatur og tryk:

Stof Smeltevarme
(J/g)
bly 25
guld 65
kobber 207
jern 272
lava 260-740
aluminium 398
granit 420
basalt 506


Mange flere værdier kan findes her[1] (se latent heat of fusion eller latent heat of melting).

Is smeltevarmes virkning på jordens poler[redigér | rediger kildetekst]

Jordens polers ismasser (omfatter iskapper og havis) er med til at drive polar-cellerne[2] året rundt, da isen holder isens overfladetemperatur på ca. 0 °C (eller lavere), indtil der ikke er mere is.[3][4] Herudover reflekterer is mere sollys end andre overflader (albedo), hvilket er med til at holde polernes temperatur lavere om sommeren, end uden ismasser.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Engineering toolbox
  2. ^ virtuelgalathea3.dk: Det globale vindsystem Citat: "...Polar-celle: Omkring polerne er polar-cellen dominerende. Den når ikke ret højt op i atmosfæren. På tegningen ses det at luften synker ned ved Nordpolen, hvor afkølingen er størst...Solen er drivkraften bag vindene på jorden. Da jorden er rund bliver den opvarmet forskelligt og derfor opstår der temperaturforskelle som får de tropiske egne til at være meget varme og de polare egne til at være meget kolde. Disse temperaturforskelle skaber højtryk og lavtryk og sætter luften i bevægelse. Det gælder både lokalt og i det globale vindsystem...", backup
  3. ^ Open access: 12 August 2010, link.springer.com, Climate Dynamics Volume 36, pages 1403–1417, (2011): The effect of Antarctic sea ice on the Southern Hemisphere atmosphere during the southern summer, backup Citat: "...When the temperature and pressure are consistently increased due to the reduction of sea ice in that region in the model, the region of uplift expands latitudinally. The polar cell as well as the region dominated by the surface easterlies expands with it..."
  4. ^ 25 Aug 2015, Climate dynamics and climate modelling: The Arctic and Polar cells act on the Arctic sea ice variation, backup Citat: "...The consensus of the observational studies suggested that interannual variability in sea ice conditions is caused by the variability in the large scale atmospheric circulation, which locally manifests itself as surface air temperature and wind anomalies (Prinsenberg et al., Citation1997)..."
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.