Spring til indhold

Total Commander

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Total Commander
Original skaber(e)Christian Ghisler
Stabil version11.01 (1. september 2023)
StatusAktiv
Skrevet iDelphi
OperativsystemWindows (alle versioner). Android, Windows Phone, Pocket PC,
Tilgængelig på18 (+34) sprog
TypeFilhåndtering
LicensShareware / Freeware
HjemmesideHjemmeside

Total Commander er et filhåndteringsprogram til Windows. Det indeholder bl.a. en indbygget FTP-klient, et filsammenligningsværktøj, et multi-omdøbningsværktøj, mulighed for administration af netværkstilslutninger, avanceret fil- og indholdssøgning, associering af filtyper og pakkeprogrammer som zip, arj, lzh, rar, uc2, tar, gz, cab og ace.

Til at begynde med hed Total Commander Windows Commander, men navnet blev ændret i 2002 efter programmøren modtog et brev fra Microsoft der gjorde opmærksom på, at "Windows" var et registreret varemærke.[1]

Computerprogrammet er udviklet af Christian Ghisler fra Schweiz i Delphi 2 (32-bit version) og Delphi 1 (16-bit version). Programmet kan udvides af andre programmører gennem et åbent plugin-API og kan integrere eksterne programmer til at håndtere, fremvise og editere filer. Mange plugins er gratis tilgængelige, f.eks. yderligere pakkeprogram-formater og fremvisere for specielle formater. Andre plugins distribueres ligeledes som shareware, f.eks. understøttelse af CD/DVD-brændere.

Der findes også gratis versioner af Total Commander til Windows CE, PocketPC, Windows Mobile og Android.

Programmet er shareware – brugeren skal registrere det eller slette det indenfor 30 dage.

Programmet fylder omkring 5 Mb og findes i 64-, 32- og 16-bit versioner, til de forskellige versioner af Windows. Det kan også køres under Linux ved hjælp af Wine og på Mac OS X ved hjælp af CrossOver XI.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]