Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 2

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning.

Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Store bogstaver og bindestreger i plantenavne[rediger kildetekst]

(Indlæg med lille skrift er flyttet fra Brugerdiskussion:Casper#Plantenavne)

Hejsa! Lad mig gøre dig opmærksom på at WP:N#Plantenavne er en specifik undtagelse fra vore almindelige regler. Det er muligvis en undtagelse, som vi kan undvære, men i så fald bør det diskuteres først. --Palnatoke 26. sep 2009, 07:41 (CEST)

Det var jeg ikke opmærksom på. Der står noget om bindestreger, men reglen om store bogstaver er svært forståelig ("med stort bogstav i anden del af navnet"). Det er vist ikke dansk retskrivning at skrive plantenavne med store begyndelsesstaver, især ikke når man gør det med flere ord i rækkefølge. --Casper 27. sep 2009, 20:58 (CEST)

Nej, det er derfor det er en undtagelse. --Palnatoke 27. sep 2009, 21:27 (CEST)

Den standard som der henvises til via pdf-link (Jens, Arnklit og Jensen: Anbefalede plantenavne) skriver ikke navne med stort og heller ikke med bindestreg. Bogen bruger den officielle retskrivning, f.eks. mosebølle og almindelig mælkebøtte, ikke Mose-Bølle og Almindelig Mælkebøtte. Så nu er jeg totalt forvirret.--Casper 28. sep 2009, 00:46 (CEST)

Jeg foreslår i artikler om plantenavne:

ingen uatoriserede store bogstaver
ingen uatoriserede bindestreger

Det betyder at vi skal flytte/gennemskrive artiklerne, da de fleste botaniske artikler er skrevet med store bogstaver, som om det var egennnavne, og med de specielle bindestreger.

Jeg har kigget lidt i retskrivningsordbogen, almindelige opslagsværker og på internetsider. Stavemåden med store bogstaver er ikke officiel, og den synes heller ikke at være særlig udbredt overhovedet. Værket Jens, Arnklit og Jensen: Anbefalede plantenavne bruger ikke store bogstaver. De store bogstaver virker da også aparte efter min personlige mening. Et artsnavn er ikke et egennavn. I øvrigt fremgår det ikke af normen WP:N#Plantenavne at der skal bruges store bogstaver.

Det andet særtræk er bindestregerne i f.eks. Mose-Bølle og Sand-Star. Disse er lidt mere almindelige i fagbotaniske skrifter, men de bruges ikke i officiel retskrivning (Retskrivningsordbogen: mosebølle) eller i almindelige opslagsværker (Den Store Danske: sandstar. Wikipedia er et alment opslagsværk, der netop ikke kun henvender sig til fagfolk. Jeg mener vi skal følge den almindelige retskrivning, som også er den mest udbredte, og ikke en fag-jargon. Jeg tvivler også lidt på at alle botanikere afviger fra almindelig retskrivning. Wikipedia følger ikke interne, faglige afvigelser fra almindeligt sprogbrug på andre områder og bør derfor heller ikke gøre det inden for botanik.

Lad os få en debat og afgørelse om det. --Casper 20. jan 2010, 19:58 (CET)

De nærmere detaljer om botanik vil jeg helst ikke udtale mig om, for det ligger temmelig langt fra mine fagområder. Her er det Sten Porse, der er eksperten.

Men sådan i almindelighed så var der tilbage i foråret 2007 nogle omfattende diskussioner om Retskrivningsordbogen kontra fagfolks stavemåder, hvilket udløste to afstemninger om et specifikt spørgsmål og det mere generelle. Den sidste blev imidlertid afbrudt, og den efterfølgende diskussion endte uden afgørelse. Der har ikke været diskussion af betydning om emnet siden.

Retskrivningsordbogen har den fordel, at alle uden videre kan slå op i den, ligesom folkene bag, Dansk Sprognævn, må formodes at være dem, der har mest forstand på det danske sprog. Fagfolkene er imidlertid dem, der beskæftiger sig med respektive områder til daglig og har viden om netop det. De vil imidlertid også være mere tilbøjelige til at bruge internationale betegnelser, mens Dansk Sprognævn omvendt til tider synes at føre deres egen subjektive sprogpolitik. Hvilket så igen har den følge, at begge parter nogle gange kommer ud af trit med både hinanden og landets øvrige befolkning. Så er spørgsmålet så, hvordan vi skal vægte de forskellige grupper: Dansk Sprognævn der er den sproglige autoritet, fagfolkene som vi gerne vil have til at skrive og befolkningen som både skal kunne forstå tingene og ledes videre til yderligere informationer udenfor Wikipedia.

Nu betragter jeg mig selv som fagmand indenfor et par andre områder, så i almindelighed holder jeg på de stavemåder, fagfolk i almindelighed bruger. Men hvad det så er indenfor botanik må andre med viden om det svare på. --Dannebrog Spy 21. jan 2010, 12:31 (CET)

Men de såkaldte fagfolk er tilsyneladende ikke enige om at bruge bindestreger. Det er tilsyneladende kun en del af botanikerne der skriver Sand-Star og Mose-Bølle. I øvrigt har spørgsmålet ikke noget med botanisk fagviden at gøre, men med sprog. Vi må alle rette os efter almene normer når vi skriver - det gør jeg også selv. Hvis jeg skriver om etnologi eller sprogvidenskab, så skriver jeg så alle kan læse det. Den indforståede jargon hører kun hjemme internt i faget, ikke når man skriver for et alment publikum.

Botanikernes argument er at man nemmere kan adskille de forskellige dele af navnet hvis der bruges bindestreg. Det er de velkomne til at gøre i faginterne skrifter, men hvis argumentet skal følges, så skulle vi også bruge bindestreger i alskens andre ord, hvor det ville lette forståelsen af afledte begreber: social-liberalisme, barne-stol, lyn-tog og så videre.

Hvad angår de store bogstaver, så har jeg ikke set dem blive brugt af botanikere ud over på Wikipedia. Der er vel tale om en misforståelse af begrebet egennavne. Et plantenavn er ikke et egennavn, lige så lidt som betegnelser for dyr eller bakterier er egennavne. --Casper 21. jan 2010, 21:17 (CET)

Konsensus lader p.t. til at være, at nogle faggruppers sære stavninger skal følges, og andres ikke, jf. Diskussion:Anafylaktisk shock, men den konsensus kan man jo arbejde på at ændre... --Palnatoke 21. jan 2010, 22:32 (CET)

Et væsenligt problem er, at hvis man vil vide mere om en given ting udover det elementære, så er det ofte fagfolkene, man skal have fat i. Og de bruger altså af og til nogle andre stavemåder og betegnelser, der kan være en følge af både traditioner, udenlandsk afsmitning og praktiske hensyn. Nogle gange kan det virke åndsvagt - hvorfor skal man f.eks. bruge latinske betegnelser til tysk grammatik? Men for dem der beskæftiger sig med tingene til daglig, vil ting som kontinuitet, praktisk skelnen og international kommunikation og research ofte vægte højere. Alt med det formål at sikre entydighed og undgå intern tvivl.

Det er så nemt at sige, at vi alle skal holde os til normerne. Problemet er bare at normerne ikke altid stemmer overens med praksis. De kan være forældede, de kan være udtryk for en beslutning om ændring af praksis, eller de er skrevet helt uden hensyn til praksis. Tre forhold som både Dansk Sprognævn og dansk Wikipedia er kendt for at gøre sig "skyldige" i. Det betyder så igen, at man ikke altid kan tage normerne bogstaveligt, fordi praksis simpelthen er en anden. Så må man stikke en finger i jorden og vurdere, hvad der er bedst i det givne tilfælde. For nogle gange er det normen, der skal ændres, ikke praksis. Og nej vi kan ikke ændre på hverken Dansk Sprognævns anbefalinger eller fagfolkenes praksis. Men vi kan ændre på vores egne normer og til en vis grad praksis.

Imidlertid kan det ikke understreges nok, at man ikke kan ensrette folks tankegang og vaner, selv om nogen tilsyneladende tror det. Det der er praktisk og logisk for en er upraktisk og ulogisk for en anden. Og i det her tilfælde kan dilemmaet være, at faglige betegnelser forvirrer læserne, mens fravigelse af dem betyder at potentielle fagskribenter ikke tager os seriøst. Og ja vi skriver Wikipedia primært for menigmand, men langt de fleste mere faste skribenter er nu engang fagnørder. Og det kolliderer altså nogle gange.

Men i almindelighed foretrækker jeg, at vi følger de betegnelser fagfolkene i almindelighed indenfor respektive fag. Dansk Sprognævn har jeg ikke den store respekt for, men de kan da så godt være tungen på vægtskålen i tvivlstilfælde samt tage sig af alle de almindelige ord.

Slutteligt lige de mere konkrete problemstillinger: hvis botanikere ikke bruger store bogstaver, skal vi selvfølgelig heller ikke. Kan det være afsmitning fra engelsk, hvor navneord i titler ofte skrives med stort? En række af vores normer er mere eller mindre baseret på de engelske, så kan der kan godt være sket smuttere i oversættelsen.

Hvad bindestregerne angår, hvor stor en andel af botanikerne drejer det sig skønsmæssigt om, og hvad gør de botanikere, der ikke bruger bindestreg? Skriver de ud i et, eller bruger de mellemrum? Det sidste forekommer jo efterhånden også en del i almindelighed som engelsk afsmitning, men her er jeg dog helt enig med Dansk Sprognævn: det hører ikke hjemme på dansk. --Dannebrog Spy 21. jan 2010, 23:34 (CET)

Jeg synes alle sten er vendt i dette spørgsmål. Der er tale om en uskik, som en del af botanikerne bruger. Der er ikke tale om særlige stavemåder (som f.eks. anafylaktisk shock eller milieu, der er/var velbegrundede i visse sammenhænge). "Sand-Star" og "Mose-Bølle" strider på to punkter mod grundregler i det danske skriftsprog. Det kan bedst sammenlignes med hvis lægerne skrev "Ana-Fylaktisk Shock" eller "Hoved-Pine". Hvad angår Dansk Sprognævn, så er jeg også kritisk mod dem, men vi er nødt til at følge den fælles standard for skriftsproget, for hvad skal vi ellers følge? Undtagelser kan kun komme på tale i særdeles velbegrundede tilfælde. Jeg forstår ikke hvad dette har med respekt for folks vaner og tankegang at gøre. Det er jo netop, når folks personlige tendenser er for forskellige, at vi har behov for en norm. Det strider mod de almene sprognormer, vaner og regler at skrive Sand-Star osv. Dermed strider det også mod de allerfleste læseres og skribenters normer. Både regel-argumentet og det demokratiske argument taler for en normalisering. Fag-argumentet kan tale for begge dele, men det er langt fra bevist at der virkelig er tale om en fagnorm - de fleste botanikere, forskningsinstitutioner og officielle instanser følger efter min vurdering den officielle retskrivning her. Kan vi ikke få en afstemning? --Casper 22. jan 2010, 08:52 (CET)

Jeg ser ingen grund til en afstemning, hvis vi kan konstatere konsensus om at rette os efter Retskrivningsordbogen. --Palnatoke 22. jan 2010, 08:59 (CET)

Jeg foreslår:

"Retskrivningsordbogen gælder for opslagsord. Danske plantenavne skrives med små begyndelsesbogstaver. Almindeligvis bruges der ikke bindestreg i sammensatte navne, med mindre det følger af de almindelige retskrivningsregler, f.eks. når første led er et egennavn (Webb-ædelgran), eller når sammensætningen er løs eller usædvanlig i almen sprogbrug (have-tøffelblomst, staude-ridderspore). I botaniske kredse er det ofte skik at skrive plantenavne med bindestreger (f.eks. sand-star, mose-bølle) for at tydeliggøre arternes underinddeling. I de tilfælde kan bindestregs-navne anføres som supplement i kursiv."

NB: Jeg bemærker at referenceværket (Jensen, Arnklit og Jensen: Anbefalede Plantenavne) netop fraråder store bogstaver og bindestreger og ikke bruger dem i ordlisten: I floraværker og lærebøger i botanik skrives danske plantenavne, hvori der indgår både et slægtsnavn (fx kløver) og et artsnavn (fx rød), ofte med bindestreg (fx rød-kløver). Dette er ikke tilladt efter ovennævnte regler, og plantenavnet skal derfor skrives uden bindestreg.(indledning, side 8) - Lad os afvente Bruger:Stens mening, han er trods alt en meget stor bidragyder og vil nok gerne have et ord indført. --Casper 22. jan 2010, 10:35 (CET)

Forslaget henviser til de almindelige retskrivningsregler og nævner så nogle eksempler, der ikke er i overensstemmelse hermed. Der er mig bekendt ikke særlig hjemmel til at bruge bindestreger i sammensætninger med egennavne (se § 18.4 og § 12.10.b). Mht. brug af bindestreg i en “løs eller usædvanlig“ sammensætning (hvad betyder “løs”?) så er retskrivningsreglerne vagt formulerede (se § 57.8), men som der argumenteres for i denne mail, vil jeg mene, at bindestregen må være reserveret til de særligt usædvanlige sammensætninger. Jeg mener ikke, at havetøffelblomst er en særlig sammensætning (og hvis den var, skulle den vel skrives have-tøffel-blomst jf. § 57.6.a). Stauderidderspore kan måske diskuteres, men jeg ville ikke selv bruge bindestreg her. Det er under alle omstændigheder ikke forkert at undlade bindestregen her, så det var måske en anbefaling, der var nemmere at forklare. --C960657 22. jan 2010, 17:36 (CET)

Det må der tænkes lidt over. Bindestregen bruges generelt i løse sammensætninger, dvs. ad hoc-sammensætninger. Jeg ville bare helst undgå udtrykket ad hoc. Sammensætninger med egennavne opstår i reglen som bindestregsord, men hvis de er helt indarbejdede i sproget, forsvinder stort bogstav og bindestreg (bunsenbrænder, dieselmotor). Her er der nok tale om at det almene sprogbrug anvender lidt flere bindestreger end retskrivningsreglerne gør. Jeg undrer mig lidt over § 57.8 som udelukkende taler om usædvanlige bogstavsammenstød. De fleste ville skrive Magritte-billede, Rifbjerg-digt, Fogh-politik (prøv f.eks. en Google-søgning!). § 12.10.b nævner indirekte at det korrekte egentlig er Magrittebillede, Rifbjergdigt, Foghpolitik og Googlesøgning. Her synes jeg der må være plads til lidt tolerance over for bindestregstilhængere. Spørgsmålet er om reglerne skal følges så konsekvent at Webb-ædelgran skal blive til webbædelgran. Er ordet efterhånden lige så indarbejdet i sproget som bunsenbrænderen? Jeg forstår din kritik, og måske skal der bare stå at retskrivningsreglerne følges og ikke andet, men der er tale om nogle få grænsetilfælde.--Casper 24. jan 2010, 00:57 (CET)

Faldt lige over den her afstemning fra juli 2005: Wikipedia:Afstemninger/Navngivning af planteartikler . Der blev det vedtaget med stort flertal at benytte danske navne og skrevet med bindestreg. Det er imidlertid før min tid, så jeg kender ikke de diskussioner, der lå bag. Kommentarerne går mest på dansk kontra latin, men det er jo ikke rigtig relevant her. Men hele princippet hviler på en række brugeres accept og støtte ved den ultimative afgørelsesform en afstemning er. Nu ligger den afstemning imidlertid efterhånden et godt stykke tid tilbage, og referenceværket er skiftet ud i mellemtiden, så gyldigheden kan nok diskuteres. Ikke at jeg vil det, men jeg vil dog påpege, at de nuværende navngivningsregler altså er fastsat med brugernes viden og flertallets støtte.

Men jeg vil da stadig gerne høre Stens mening og udmeldinger fra andre, der faktisk beskæftiger sig med botanik. Det er jo trods først og fremmest dem, det berører. --Dannebrog Spy 23. jan 2010, 21:31 (CET)

Interessant, men afstemningen handlede om noget andet. Det er slet ikke tage op til diskussion hvorfor man skulle bruge store bogstaver og bindestreger. Der hævdes at "botanikerkredse" bruger den specielle skrivemåde, men det mener jeg er en overdreven påstand. Referenceværket er tilsyneladende blot udskiftet med en nyere udgave af samme bog - er der nogen forskel?

Botanikernes mening skal anstændigvis høres, fordi de har bidraget med mange artikler, men jeg mener ikke at fagmandens holdning vejer tungere end andet. Der er jo ikke tale om et botanisk, men et sprogligt spørgsmål. Jeg forstår ikke hvorfor du mener det fortrinsvis berører dem. Når jeg skriver artikler tænker jeg på læserne. Det er min pligt at underkaste mig Wikipedias normer og almensproglige normer; det er ikke læsernes pligt at underkaste sig eventuelle fagtraditioner fra f.eks. etnologi og sprogvidenskab, som er mine fag. --Casper 24. jan 2010, 00:57 (CET)

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at denne diskussion kører, - og tak for det. Tak også for diskussionens indhold, som jeg har følgende kommentarer til:

1. vedrørende store bogstaver i botaniske navne, så er det korrekt, at sprognævnet fraråder det. Den eneste mig bekendte grund til, at det er blevet knæsat i praksis (omend ikke i ordentlige vedtagelser), er den, at skrivemåden allerede var igangsat, da jeg indledte mit botaniske arbejde her. Jeg har valgt at fortsætte i botanikdelen, som tingene lå, uden at kny. Men jeg har for min del intet at indvende mod en mere korrekt skrivemåde. Til gengæld bliver det jo lidt af et hestearbejde at få tilrettet hele molevitten. Kan det mon gøres ved robothjælp?

2. bindestregerne er jeg mere øm over. Dels letter de læsningen, og dels understereger skrivemåden forskellen mellem tilhør og ikke-tilhør i en bestemt planteslægt (tag f.eks. forskellen mellem Ager-Kål/ager-kål og Almindelig Strandkål/almindelig strandkål, hvor brug eller ikke-brug af bindestreg angiver tilhørsforhold til Kålslægten/kålslægten hnv. ikke-tilhørsforhold til samme). Igen vil jeg dog mene, at ikke-fagfolks umiddelbare skrivemåde bør have forrang, og de skriver næppe med bindestreg, så også her giver jeg mig villigt, men ikke uden betænkelighed.

Mvh.--Sten Porse 24. jan 2010, 21:22 (CET)

PS. Referenceværket (Jensen, Arnklit og Jensen: Anbefalede Plantenavne) er forældet. I stedet bør man bruge Arnklit, Jensen og Jensen: Plantenavne. Dyrkede og villde planter, 2007, ISBN 978-87-9131.935-8. I den skriver forfatterne følgende på side 10: "(...)Det er generelt mod Sprognævnets regler at skrive danske plantenavne med stort begyndelsesbogstav og at anvende bindestreg i sammensatte navne. I floraværker og lærebøger i botanik skrives danske plantenavne, hvori der indgår både et slægtsnavn (fx kløver) og et artsnavn (fx rød), ofte med bindestreg (fx rød-kløver). Dette er ikke tilladt efter de ovennævnte regler, og plantenavnet skal derfor skrives uden bindestreg."--Sten Porse 24. jan 2010, 21:38 (CET)

Ærlig talt har særstavningerne af botaniske navne også været en torn i øjet på mig. Så hvis vi kan ændre denne norm, så er jeg også med på den.

Mht. Stens 2. kommentar har jeg sympati for problematikken, i hvert fald for tilhørsforhold til planteslægten. Men det er vel bare et spørgsmål om at beskrive dette tilhørsforhold klart i begyndelsen af artiklen - rent bortset fra, at det jo fremgår af faktaboksene. Angående holdningen om, at det letter læsningen, så minder det mig om (undskyld sammenligningen!) mine første læsebøger, der også havde bindestreger for at støtte den usikre læser. Hvis vi skal støtte læserne i botaniske artikler, lægger det op til, at vi også skal gøre det i andre artikler, og det mener jeg ikke, at vi skal (jf. bl.a. Caspers kommentarer ovenfor).

Hvis vi skal have ændret en stor mængde artikler og navne i disse, må det vel kunne lade sig gøre at få hjælp af botter. --Arne (Amjaabc) 24. jan 2010, 23:23 (CET)

Casper: når jeg skrev at det først og fremmest berørte de botanikinteresserede, så var det alene blandt skribenterne, jeg mente. For hvordan vi end vender og drejer det, så er det altså kun skribenterne, der får Wikipedia til at vokse. Også selv om vi naturligvis først og fremmest skriver for læserne.

Sten: et referenceværk der går imod hvad fagfolkene faktisk bruger? Undskyld, men for mig som lægmand virker det altså lidt mærkeligt. Er bemeldte værk det ultimative uomtvistede aktuelle referenceværk indenfor danske botanikerkredse eller er der andre?

Endelig: Jeg vil godt lige anholde udtrykket "Sprognævnets regler". Der synes at herske nogen misforståelse om disses forpligtende virkning. Faktum er imidlertid, at ifølge Retskrivningsloven er de kun forpligtende for den offentlige forvaltning, skoler og lignende. Det står botanikere og andre udenforstående frit for at benytte andre stavemåder. Hvilket en del af de forpligtede for den sags skyld også allerede gør. F.eks. hedder det ved lov Dansk Sprognævn, uanset at det vel logisk set burde være Dansk sprognævn, da sprognævn jo ikke er et egennavn. --Dannebrog Spy 24. jan 2010, 23:59 (CET)

"...imod, hvad fagfolkene faktisk bruger?...", Ja, citatet dækker faktisk, hvad forfatterne skriver, men jeg kan da fortsætte det, for i de umiddelbart følgende linjer står der: "For at oplyse om botanisk slægtskab har vi dog i den liste, hvor navnene er sorteret efter dansk navn, valgt at adskille slægts- og artsnavne samt artsnavne og varietetsnavne, hvor disse er skrevet sammen til ét ord, med en bindestreg (fx rød-kløver og slange-hvidløg)."

Så forfatterne vakler mere, end jeg fik antydet i første omgang. Men nej, denne bog er ikke det "ultimative, uomtvistelige, aktuelle referenceværk", for det findes ikke. Hverken hortonomer, gartnere eller botanikere har knæsat noget værk med sådan et eftertryk, at man kan påstå at have ét (eller sågar flere) referenceværk(er). Der findes dog intet andet værk, der er mere omfattende, gennemarbejdet og nyt end dette. Mvh. --Sten Porse 25. jan 2010, 23:27 (CET)

Jeg huserer ikke så meget her, men så tilfældigvis denne interessant diskussion. Jeg forstår godt incitamentet til at strømline navnene iht dansk retsstavning. Bare som et input vil jeg nævne hvad man gør i det der vel betragtes som det autoritative værk over dansk flora, "Den Nye Nordiske Flora" af Mossberg og Stenberg (2003). I dette værk, som jeg tror mange har til at stå på hylden som sin bibel inden for området benyttes stavemåden med store bogstaver. De skriver om valget af stavemåde i indledningen:

"De danske navne følger hovedsagelig Taxonliste af Per Hartvig m.fl. Danske navne på de øvrige nordiske arter følger hovedsagelig Den Store Nordiske Flora samt Grønlands Flora af T.W. Böcher m.fl. De resterende arter er navngivet under hensyntagen til alle på s. 31-32 anførte værker. Slægtsnavne staves i ét ord. Det vil fx sige at slægten Rørhvene Calamagrostis ikke skrives Rør-Hvene, da den ikke har noget med Hvene Agrostis at gøre. Slægten Skovsalat Mycelis bør ikke (mere!) skrives Skov-Salat, idet Salat er betegnelsen for slægten Lactuca. Der er lagt stor vægt på at bruge bindestreg i relation til forstavelsernes oprindelse (substantivisk med bindestreg, adjektivisk med melemrum). Adjektiviske navne staves dog i ét ord, når udtalen kræver det. Der er for tydelighedens skyld og i henhold til dansk praksis - men i modstrid med retskrivningsordbogens anvisninger - angivet danske plantenavne med stort begyndelsesbogstav. For tydelighedens skyld har nogle arter fået tilføjet "Almindelig" foran navnet (f.eks. Almindelig Druemunke til forskel fra Rød Druemunke). Tilføjelsen er overflødig i mange situationer og kan da blot udelades.

Entydige navne på arter og underarter er vigtige, specielt nu, hvor de latinske navne er udsat for mange ændringer..."

Personligt fandt jeg som så mange andre stavemåden med de store bogstaver og bindestreg forvirrende i begyndelsen, men jeg er efterhånden kommet til at påskønne det element af tydelighed staveformen også har, men om det er bare er fordi jeg nu har tilegnet og vænnet mig til en dårlig vane ved jeg ikke.

Hvorom alting er, er det en voldsom ændring der skal foretages, men det er selvfølgelig aldrig for sent at tage den rigtige beslutning, som da svenskerne skiftede fra venstre- til højrekørsel. Bemærk dog at vi ikke kun taler om lokale ændringer, men også store ændringer i vores søsterprojekter. Interwikilinks er (vel) til at overse med botters hjælp, men direkte links virker mere uoverskuelige for mig. F.eks. synes jeg antallet af links der vil skulle rettes på Commons og antallet af vernacular names skabeloner, som angiver den danske staveform der som skal ændres virker voldsom. Såfremt man beslutter sig til at ændre staveformen vil jeg appelere til at man bibeholder redirects fra staveformer med store bogstaver og bindestreg, til retskrivningsstaveformer, dels så links melem søsterprojekter opretholdes og også at man husker at oprette en redirigering ved oprettelse af nye arter med DNNF staveformen, så man i det mindste ender det rigtige sted, hvis det den vidt udbredte staveform med store bogstaver og bindestreg i fagkredse er udgangspunktet for søgninger. --Slaunger 28. jan 2010, 10:32 (CET)

Kan vi nå frem til en konklusion, eller gælder de - mere eller mindre uskrevne - regler fortsat?--Sten Porse 3. feb 2010, 10:49 (CET)